Tegnsprog anerkendt som sprog

Folketinget vedtager i dag en ændring af lov om dansk sprognævn. Det betyder, at Dansk Sprognævn nu skal følge udviklingen i dansk tegnsprog. Tegnsprog bliver dermed ligestillet med det talte og skriftlige danske sprog. Det er et stort og vigtigt skridt i dansk handicappolitik.

Alle staterne skal fremme og anerkende tegnsprog. Det slår FN’s Handicapkonvention fast. Den slår også fast, at tegnsprog er et kulturbærende sprog for døve mennesker, frem for et hjælpemiddel.

Anderkendelsen kan i praksis få stor betydning ikke mindst for døvfødte børn. Mange døvfødte børn får i dag cochelar implantat (CI). CI forbedrer børn hørelse, og mange klarer sig fint med det. Men en del børn, som får CI, bliver ved med at have betydeligt nedsat hørelse og udvikler deres talte sprog langsommere og senere end andre børn. Problemet er, at myndighederne alt for ofte fraråder forældre til døvfødte børn at lære tegnsprog, når barnet får CI. Man frygter, at det kan forhindre eller forsinke børnenes indlæring af det talte sprog. På samme måde som brugen af en stok kan forhindre, at man lærer at gå ordentligt.

FN's Handicapkonvention kræver et opgør med den forældede tilgang, hvor handicap betragtes som noget, der udelukkende skal helbredes. Døvfødte børn er hele personer; de er andet og mere end deres døvhed. De har i deres barndom brug for at have et sprog at kommunikere med omgivelserne i. Deres udvikling må ikke sættes på vågeblus indtil deres CI forhåbentlig gør dem fuldt og helt hørende. Derfor skal deres forældre have mere nuanceret rådgivning om mulighederne for at lære og bruge tegnsprog. Børn, som lærer tegnsprog bliver også en del af det danske døvesamfund og brugere af det kulturbærende sprog, som dansk tegnsprog er.