Nyhed

Vinderen af Human Rights Special Mention Award på Göteborg Kulturfestival

Vinderen af filmkonkurrencen 60Seconds "Human Rights Special Mention Award 2012" udstilles på en af Europas største kulturfestivaler, Göteborg Kulturfestival (Göteborgs Kulturkalas 2012).

Vinderen af filmkonkurrencen 60Seconds "Human Rights Special Mention Award 2012" udstilles på en af Europas største kulturfestivaler, Göteborg Kulturfestival (Göteborgs Kulturkalas 2012).

- Min kortfilm er blevet udvalgt til at blive udstillet på en af Europas største kulturfestivaler, nu med titlen "HUMAN RIGHTS". Filmen bliver udstillet i The BIG M, som er et oppusteligt udstillingslokale, som indeholder top-moderne kunst-medieudstyr der har et specielt interface design med en touchscreen, der giver besøgende muligheder for at interagere med programmer fra tre projektorer, som viser kunstneriske film på tre storskærme, fortæller Carlos S. Alvarez, som vandt Human Rights Special Mention Award 2012.

Om Filmen

'HUMAN RIGHTS' er en kortfilm ’skudt’ i Københavns Metrostationer, hvor de eneste hovedpersonerne er forladte sko - på togene, platforme og rulletrapper - som i første omgang er ignoreret af passagerene, men i stigende grad trådt på og sparket.

- Jeg brugte sko til at symbolisere de sociale forskelle, etnisk mangfoldighed, aldersgrupper og køn. Filmfortællingen og de kunstneriske aspekter har altid været mit første præmis, trods de udfordringer der er i at lave et minuts film, siger Carlos S. Alvarez.

Om Human Rights Special Mention 2012 og 60Seconds

60Seconds Short Film Festival havde i anledning af Institut for Menneskerettigheders 25 års jubilæum, ’menneskerettigheder’ som årets tema. Deltagerne skulle illustrere en eller flere af de 30 artikler i FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder, på et minuts film.

Prisen blev uddelt d. 24 marts på Charlottenborg:

- Juryen har valgt filmen ”RIGHTS” fordi den på 60 sekunder leverer en fortælling om, at menneskerettigheder er for alle, og at vi alle kan komme ud for at krænke hinandens rettigheder eller selv opleve at vores rettigheder bliver trådt på. Menneskerettigheder er en del af hverdagen, her udspiller historien sig på en metrostation. Filmen viser på en enkel måde, at først går folk uden om de besværlige, dem der står stille, dem der står i vejen. Enten ureflekteret, på grund af uopmærksomhed eller bevidst. Men efterhånden bliver de andre og deres rettigheder så usynlige, at folk går hen over dem, træder på dem. Når den første har gjort det, følger alle andre efter, udtalte Jonas Christoffersen.