I 2008 trådte FN's konvention om handicappedes rettigheder i kraft. Men selvom Danmark har underskrevet konventionen, kan handicappede herhjemme fortsat ikke klage til FN, hvis deres rettigheder overskrides.
Danmark sagde i 2008 – og stadig i 2009 – nej til at anerkende klageadgang til det FN-organ, som behandler spørgsmål om handicappedes rettigheder, og som kontrollerer, om reglerne for FN-konventionen overholdes.
Dermed er danskere med funktionsnedsættelser stillet dårligere end fx handicappede i Sverige og Kroatien, der har tiltrådt FN-organet. Tiltrædelse sker ved at underskrive en såkaldt frivillig tillægsprotokol til FN’s handicapkonvention.
– Danmark har et tilfredsstillende rets- og klagesystem. Det gælder også for personer med handicap. Ved at sige ja til tillægsprotokollen risikerer vi, at en international uafhængig komité kan tilsidesætte afgørelser truffet i det danske retssystem, skrev daværende velfærdsminister Karen Jespersen (V) i en mail til Politiken.
EFFEKTIV BESKYTTELSE
Men ifølge jurist og ekspert på handicapområdet hos Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt Liisberg, bør Danmark sige ja til organet, fordi det gør beskyttelsen i konventionen mere effektiv.
– Med organet kan borgerne klage over krænkelser og påberåbe sig konventionen over for den stat, der måske har krænket deres rettigheder. Man behøver altså ikke at stille sig tilfreds med de danske domstoles afgørelser. Ideen er netop, at man kan teste afgørelsen hos FN-komiteen, hvis man mener, at man er blevet urimeligt forskelsbehandlet, siger Maria Ventegodt Liisberg.
Hun understreger også, at Danmark har underskrevet næsten alle andre tillægsprotokoller og dermed givet klageadgang til FN på områder som fx borgerlige og politiske rettigheder og racediskrimination.
– Man får indtrykket, at handicapkonventionen og de rettigheder, den sikrer, betragtes som andenrangs rettigheder. Hvorfor ikke give handicappede samme klageadgang som etniske minoriteter, slutter Maria Ventegodt Liisberg.
Læs mere her