Dansk lovgivning
Det er Institut for Menneskerettigheders opgave at være med til at sikre, at konventionerne efterleves. Derfor overvåger og analyserer instituttet udviklingen på området. Det gør vi blandt andet ved at følge med i, om og hvordan Danmark rent praktisk gennemfører de internationale konventioner og EU-lovgivningen.
Vi følger også de afgørelser, som blandt andre FN’s komitésystem og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) afsiger i forhold til Danmark og andre stater, hvor afgørelsen har betydning for Danmark. Det er samtidig også instituttets opgave at rådgive regeringen og Folketinget om, hvordan de menneskeretlige forpligtelser kan forankres i lovgivning og i praksis.
Som en del af dette arbejde udgiver vi hvert år en statusrapport. I rapporten kaster vi lys over de vigtigste menneskerettighedsudfordringer i Danmark. Vi udarbejder rapporten ved at gennemgå lovforslag, afgørelser, udtalelser og initiativer hos myndighederne. Målet er en øget bevidsthed om både de positive og negative tiltag, som omhandler menneskerettigheder i Danmark. Læs mere om status på menneskerettigheder i Danmark her.
Danmarks Riges Grundlov
Grundloven blev vedtaget den 5. juni 1849 og er efterfølgende blevet ændret tre gange – senest i 1953. Grundloven indeholder en række menneskerettigheder, som primært er borgerlige og politiske rettigheder, for eksempel:
Grundloven og de menneskerettigheder, den indeholder, har en særlig status og betragtes som den øverste retskilde i dansk ret, fordi den er vedtaget efter en særlig procedure (se Grundloven § 88). Derfor siges de rettigheder, der er i Grundloven, at have forrang for anden modstridende lovgivning eller praksis.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - forkortet EMRK - blev ratificeret i Danmark den 3. september 1953, men blev først formelt en del af dansk ret ved inkorporeringen den 29. april 1992. Loven trådte i kraft 1. juli 1992 og er indtil videre den eneste menneskeretlige konvention, som er inkorporeret i dansk lovgivning. Inkorporeringen betyder, at EMRK er en del af dansk ret.
EMRK indeholder primært en række borgerlige og politiske rettigheder som eksempelvis:
- Artikel 5 – ret til frihed og sikkerhed
- Artikel 6 – ret til retfærdig rettergang
- Artikel 9 – ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed
- Artikel 10 – ytringsfrihed.
Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder findes derimod i den Europæiske Socialpagt fra 1961.