Menneskerettigheder i Europa

Menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet er nogle af Den Europæiske Unions (EU) centrale værdier.

De er forankret i den oprindelige traktat og er blevet styrket med vedtagelsen af et charter om grundlæggende rettigheder. Lande, der søger optagelse i EU, skal respektere menneskerettighederne. Det samme skal lande, der har indgået handelsaftaler og andre aftaler med EU, dog er EU ofte forsigtig med at blande sig i ikke-medlemslandes interne anliggender.

Ligesom FN opfatterEU menneskerettighederne som universelle og udelelige. Derfor arbejder EU for at fremme menneskerettighederne i Europa, en række udviklingslande i Asien, Afrika og Mellemøsten,

EU’s menneskerettighedspolitik er fokuseret på civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Det betyder blandt andet fremme af kvinders og børns rettigheder såvel som at sikre mindretals og fordrevne personers rettigheder.

EU og verden

For at fremme menneskerettighederne finansierer EU "Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder". Budgettet er på 1,1 mia. euro for perioden 2007-2013. Arbejdet med respekt for rettigheder og demokrati har fire hovedområder:

  1. Styrkelse af demokratiet ved at fremme god regeringsførelse, retfærdige retssystemer samt støtte politisk pluralisme ogfrie medier
  2. Afskaffelse af dødsstraffen
  3. Bekæmpelse af tortur gennem forebyggende foranstaltninger (eksempelvis politiuddannelse) og straffeforanstaltninger (oprettelse af internationale domstole og straffedomstole)
  4. Bekæmpelse af racisme og forskelsbehandling

Udover disse fokusområder arbejder EU sammen med andre organisationer, der beskæftiger sig med at forsvare menneskerettighederne – eksempelvis FN, International Røde Kors, Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa. 



Globale aftaler

Når EU laver handelsaftaler med lande uden for EU, indeholder de en klausul om at overholde menneskerettighederne. Der er hidtil indgået over 120af disseaftaler. Den mest omfattende er Cotonou-aftalen – et handels- og bistandspartnerskab mellem EU og 78 udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene).



EU har i de senere år også ført en dialog om menneskerettigheder med lande som Rusland, Kina og Iran. Indenfor de sidste par år har EU indført sanktioner mod Myanmar og Zimbabwe for overtrædelser af menneskerettighederne.



Mod racisme

Progress og Daphne er et EU-program, der støtter en lang række aktiviteter til bekæmpelse af racisme og fremmedhad inden forEU's grænser. Næsten en fjerdedel af Progessprogrammets samlede budget på 743 mio. euro fra 2007-2013 bruges til bekæmpelse af diskrimination. EU har også oprettet Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Agenturet
 holder øje med, at grundlæggende værdier respekteres, ogdettilbyder hjælp og ekspertise til medlemsstaterne og EU’s organer med hensyn til at implementere EU-lovgivningen om grundlæggende rettigheder. 
Endelig arbejder EU også for at standse handelen med mennesker, navnlig kvinder og børn