Libyen

Institut for Menneskerettigheder har arbejdet med menneskerettigheder i Libyen siden den folkelige opstand mod Gadhafi begyndte i 2011.

At genopbygge Libyen som en demokratisk stat baseret på retsstatsprincippet har vist sig at være en stor udfordring.

I tiden efter Gadhafi har Libyens skiftende regeringer udvist manglende evne at håndhæve sin autoritet i landet. Frem for at etablere et centraliseret magtmonopol er landet blevet regeret af en mængde af militser med forskellige - og til tider skiftende - alliancer. Både tortur, politiske bortførelser og mord, samt ulovlige tilbageholdelser finder sted i landet, og manglen på sikkerhed gennemborer alle samfundets lag.

Vores mål

Vores målsætning i Libyen er at etablere et velfungerende nationalt menneskerettigheds system, hvor væsentlige menneskerettighedsaktører har kapacitet til at udøve deres mandat og samarbejde for bedre beskyttelse af individers rettigheder. Det gør vi ved at arbejde på at støtte den nye konstitutionsgrundlæggende forsamling i dens fortsatte arbejde for at formulere Libyens nye konstitution, samt ved at understøtte retsstatslige og menneskeretlige aktører inde i landet.

Partnere

  • Det Nationale Råd for Civile Friheder og Menneskerettigheder
  • Meritnetværket for Demokrati og Retssamfund
  • Forsamlingen for udkast af den nye forfatning.

Kort om Libyen

Geografi: Libyen er et nordafrikansk land, der grænser op til Tunesien og Algeriet mod vest, Niger, Chad og Sudan mod syd og Egypten mod øst. Landet har 1.770 kilometer kystlinie til Middelhavet - den længste for et afrikansk land.

Demografi: 5,7 millioner indbyggere.

Økonomi: BNP per indbygger i Libyen er 95.649 kroner (PPP) (2015).

Officielt sprog: Arabisk

Politisk: Ifølge den libyske konstitution er landet en parlamentarisk republik. Dog er der på nuværende tidspunkt ingen institution med fuld autoritet i landet. Libyen fik uafhængighed fra De Allieredes besættelse i 1951.

Kilder: World Bank, CIA