Publikation
none

Erfaringer fra ligelønssager

– En interviewundersøgelse af klagerens perspektiv

Med denne rapport ønsker Institut for Menneskerettigheder at få en større forståelse af forløbet i sager om lige løn set fra klagerens perspektiv. Vi undersøger klageres oplevelser med at føre en sag for at belyse mulighederne for at anvende ligelønslovens beskyttelse i praksis. Rapporten er baseret på interview med klagere, som har været involveret i sager om lige løn, og med lønmodtagerrepræsentanter, som har rådgivet og støttet klagerne i dette forløb.

Institut for Menneskerettigheder skal som nationalt ligebehandlingsorgan på kønsligestillingsområdet fremme ligebehandling uanset køn. Det gør vi blandt andet ved at gennemføre analyser og undersøgelser og give anbefalinger til eksempelvis ministerier og andre nøgleaktører på området. Vi bistår også individer i konkrete sager om diskrimination.

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk