none

Status 2013: Ytringsfrihed

Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport ’Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013’.

Danmark har en række udfordringer knyttet til ytringsfrihed. Kapitlet indeholder følgende temaer:

  • Journalisters arbejdsmetoder
  • Offentligt ansattes ytringsfrihed
  • Hadefuld tale
  • Blasfemiforbuddet i den danske straffelov.

JOURNALISTERS ARBEJDSMETODER

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har fastslået, at pressen som ”offentlighedens vagthund” har en udvidet ytringsfrihed sammenlignet med almindelige borgere. Den udvidede beskyttelse af ytringsfriheden for journalister gælder primært ved videreformidling af andres strafbare ytringer. Det er mere usikkert, i hvilken udstrækning journalister straffrit kan foretage handlinger, der normalt er strafbare, som led i deres afdækning og formidling af information med væsentlig samfundsmæssig interesse.

I Danmark er der en tilsvarende usikkerhed på området. Dette skyldes, at der ikke er klare regler, ligesom der ikke er fyldestgørende retspraksis.

Læs mere:

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk

Medarbejdere