Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FN's Generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer. 8 lande afholdt sig fra at stemme. Ingen lande stemte imod.
I 2008 var det derfor 60-året for Verdenserklæringen om Menneskerettighederne - og dermed en rund fødselsdag for alle menneskers rettigheder. På disse temasider kan du læse artikler om verdenserklæringen, se relevante links, se en tidslinje om menneskerettighedernes historie og udvikling, læse om baggrunden og meget mere.