Religionsfrihed og religiøse minoriteter

^{Redaktion afsluttet 1. marts 2024}

Lovgivning begrænser tros- og religionsfrihed

Indgreb i religionsfriheden bliver jævnligt debatteret både i og uden for Folketinget. Emner som retten til offentligt at bære tørklæde, omskæring af drenge af religiøse årsager og offentliggørelse af danske oversættelser af udenlandske prædikener har fyldt i debatten. De senere år har indgreb i religionsfriheden ofte ramt muslimer, for eksempel gennem tildækningsforbud og håndtryk ved grundlovsceremonien. 

Personer, som tilhører de berørte religiøse minoriteter og trossamfund, kan opleve, at deres individuelle og kollektive religionsfrihed bliver alvorligt indskrænket eller er i fare for at blive det. Det kan også medføre, at religiøse minoriteter føler sig mindre velkomne i samfundet end majoriteten. 

I 2023 blev tros- og religionsfriheden også sat til debat i forhold til folkekirken. Det skete, både da store bededag blev afskaffet, og da Ligebehandlingsloven blev ændret, så det ikke længere er muligt for et menighedsråd at fravælge en kvindelig ansøger til en præstestilling på grund af køn.

En anden markant lov fra 2023 var den såkaldte koranlov, der trods navnet berører alle religioner. Loven forbyder ”utilbørlig behandling af religiøse skrifter” og udgør i praksis en delvis genindførelse af den blasfemibestemmelse, som ellers blev ophævet i 2017. 

Institut for Menneskerettigheder gjorde i høringsperioden blandt andet opmærksom på, at loven ikke forholder sig til, at både Europarådet og FN i over et årti har anbefalet, at blasfemibestemmelser ophæves, da de kan indskrænke ytringsfriheden og religionsfriheden.

Jøder og muslimer udsat for hadforbrydelser

Siden 2021 har det fremgået udtrykkeligt af straffeloven, at hadforbrydelser både kan være helt og delvist motiveret af en borgers etnicitet eller tro.

Rigspolitiet udgiver hvert år en rapport over registrerede hadforbrydelser fra det foregående år. Der foreligger endnu ingen større systematiske undersøgelser eller officielle tal på religiøst orienterede hadforbrydelser i 2023. 

Rigspolitiets seneste årsrapport fra marts 2024 opgør hadforbrydelser i 2022, hvor der blandt andet blev registreret 37 hadforbrydelser mod jøder og 50 hadforbrydelser mod muslimer.

Rigspolitiets tal for 2022 viser dermed et fald i hadforbrydelser med antisemitisk motiv. Ifølge Rigspolitiet skal faldet ses, i lyset af at halvdelen af hadforbrydelsessagerne i 2021 blev udført af en enkeltperson, der ikke gentog aktiviteterne i samme omfang i 2022. 

Rigspolitiets årsrapporter har generelt vist, at antallet af registrerede hadforbrydelser mod jøder og jødedom er steget markant i Danmark fra 2017 til 2021.

Det stemmer overens med en generel tendens til stigende antisemitisme i Europa, som angivet af for eksempel EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, FRA, i en oversigt over antisemitisme i EU’s medlemsstater i 2022 

I december 2023 offentliggjorde #AMOS – alliancen mod online antisemitisme en undersøgelse af online antisemitisme i kommentarsporene på Facebook. Rapporten viser, at hver 10. kommentar, hvor jøder nævnes, er hadefuld og indeholder fordomme om og had til jøder eller konspirationsteorier. Ifølge undersøgelsen er antisemitisme ikke begrænset til ekstreme grupper, men findes i høj grad på mainstreamplatforme, hvor flertallet af danskerne interagerer. 

Siden Hamas’ angreb i Israel 7. oktober 2023 og Israels modsvar er der blevet meldt om stærk stigning i antisemitiske hændelser og stigning i had mod muslimer i Danmark.  

7. marts 2024 udgav Det Jødiske Samfund en rapport om antisemitiske hændelser i Danmark i 2023. Der er registreret 121 antisemitiske hændelser i 2023, hvilket er det højeste antal nogensinde registret af Det Jødiske Samfund, som begyndte at registrere hændelser af denne type i 2012. 102 af de 121 hændelser er sket efter Hamas’ terrorangreb 7. oktober 2023. Over halvdelen af hændelserne har fundet sted online. Ifølge rapporten er der sandsynligvis et stort mørketal, da de fleste hændelser ikke bliver rapporteret. 

Der foreligger endnu ingen systematiske undersøgelser eller tal på hadforbrydelser mod muslimer i Danmark fra 2023.

Regeringen igangsatte i 2022 en national handlingsplan mod antisemitisme. På baggrund af den stigende antisemitisme i efteråret 2023 udtalte justitsministeren, at den danske handlingsplan mod antisemitisme muligvis skal justeres i 2024. 

Danmark mangler fortsat en handlingsplan mod hadforbrydelser, sådan som Europarådet og FN har anbefalet.

Rigsadvokaten etablerede i juli 2023 en etårig forelæggelses- og indberetningsordning i forhold til hadforbrydelser. Alle sager, som vedrører straffelovens § 81, nr. 6, der kriminaliserer hadforbrydelser som strafskærpende omstændighed, skal nu forelægges statsadvokaterne. Ordningen vil bidrage til at sikre mere viden og ensrette anklagemyndighedens praksis i forhold til hadforbrydelser. Rigsadvokaten vil også udarbejde en oversigt over domme, hvor domstolene har skærpet straffen i medfør af straffelovens § 81, nr. 6. 

I Danmark registreres det ikke, om en sag er blevet anmeldt som en hadforbrydelse. Næste skridt er, at Rigspolitiet får pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når et offer anmelder en sag som en hadforbrydelse. Det kan blandt andet sikre, at politiet får et bedre indblik i, hvornår hadforbrydelser typisk finder sted, og at andre kan undersøge, hvordan myndighederne håndterer anmeldelser af hadforbrydelser.

Tros- og religionsfrihed beskytter også livssynssamfund

Et tredje område, hvor Danmark kan gøre mere for at styrke tros- og religionsfriheden, angår livssynssamfund. Typisk er der tale om identitetsskabende, men ikkereligiøse (for eksempel humanistiske) fællesskaber, som blandt andet kan være sammen om at markere forskellige overgange i livet: fødsel, ægteskab og død.

I Danmark har vi en trossamfundslov, ifølge hvilken en religiøs forening kan opnå status som ”anerkendt” trossamfund og herved få visse fordele, for eksempel muligheden for at foretage vielser med juridisk gyldighed. Det samme gælder ikke for livssynssamfund. Danmark følger dermed ikke praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og andre internationale menneskeretsorganer, der fortolker tros- og religionsfriheden bredere. 

Ifølge den brede fortolkning beskytter tros- og religionsfriheden også retten til at praktisere identitetsskabende overbevisninger, der ikke hviler på en tro på ”overnaturlige magter”. I Norge, Sverige og Island er det ved lovregulering gjort muligt for livssynssamfund at blive anerkendt af staten og at foretage vielser med juridisk gyldighed ligesom trossamfund.