Undervisning i menneskerettigheder

Undervisning i menneskerettigheder
Materialet introducerer til de nationale og internationale forpligtelser til at undervise i menneskerettigheder samt pædagogiske og didaktiske overvejelser, når man gennemfører menneskerettighedsundervisning.
Online kursus
Du kan evt. kopiere linket og give det til dine studerende

Materialet

Underviservejledning: Undervisning i menneskerettigheder

I underviservejledningen kan du finde en oversigt over og kort beskrivelse af materialets indhold, herunder øvelser og quizzer samt referencer og ressourcer, der indgår i materialet.

Estimeret tidsforbrug: 1,5 - 2 timer, eksklusiv gruppeøvelser.

Øvelser fra online kurset

Her finder du de øvelser, som er i online kurset. Du kan downloade eller printe øvelserne og anvende dem i undervisningen. Øvelsens nummer henviser til, hvor du kan finde den i kurset.

Du kan se en oversigt over, hvilke øvelser, quizzer og film der er i alle fem e-læringsforløb her.

Format: Refleksions- og diskussionsøvelse.

Indhold: De studerende skal diskutere menneskerettighedernes betydning for lærerprofessionen ud fra de internationale konventioner, der forpligter Danmark til at alle borgere kender til deres rettigheder, herunder bl.a. FN’s Børnekonvention.

Formål: At karakterisere og diskutere lærerens rolle og ansvar i lyset af internationale forpligtelser.

Format: Refleksions- og diskussionsøvelse.

Indhold: De studerende skal diskutere, hvordan elever på de forskellige trin i grundskolen bedst lærer om deres rettigheder – og i forlængelse deraf, hvordan de som lærere kan skabe en kultur, hvor børn og voksne respekterer andres rettigheder og nyder og udøver egne.

Formål: At overveje og diskutere pædagogiske og didaktiske tilgange og metoder til undervisning i menneskerettigheder tilpasset alder og trin.

Format: Diskussionsøvelse.

Indhold: Menneskerettigheder, rettigheder og børns rettigheder er nævnt i en lang række af ministeriets læseplaner og vejledninger knyttet til Fælles Mål. De studerende skal undersøge i hvilke – og i forlængelse deraf diskutere hvilke andre temaer og formuleringer, der kan bruges som begrundelse for undervisning i menneskerettigheder.

Formål: At identificere og vurdere relevante menneskeretlige temaer i Fælles Mål, vejledninger og læseplaner.

5.8 Børns viden om og holdninger til rettigheder

Format: Refleksions- og diskussionsøvelse.

Indhold: En række undersøgelser om børns viden om menneskerettigheder præsenteres. De studerende skal diskutere årsagerne til resultaterne samt komme med forslag til, hvad de som lærere kan gøre for at styrke elevernes viden.

Formål: At styrke viden om børns kendskab til rettigheder, samt overveje mulige handlinger for at øge elevernes kendskab.

7.8 Planlæg et undervisningsforløb om børns rettigheder

Format: Planlægningsøvelse.

Indhold: De studerende skal udvikle et undervisningsforløb om børns rettigheder med udgangspunkt i menneskerettighederne, og de tre læringsdimensioner skal derfor medtænkes og afspejles i de opstillede mål, aktiviteter og tegn på læring.

Formål: At planlægge og videreudvikle participatoriske læringsforløb om børns rettigheder tilpasset fag og trin.

7.10 Hvornår er undervisning i menneskerettigheder vellykket?

Format: Refleksions- og diskussionsøvelse.

Indhold: De studerende skal reflektere over vellykkede læringssituationer, der har handlet om menneskerettigheder, og i forlængelse deraf, hvad der gjorde situationerne til succeser.

Formål: At genkende og overveje, hvad der karakteriserer god og virkningsfuld menneskerettighedsundervisning.