Ændret lovgivning beskytter bedre mod hadforbrydelser
Et flertal bestående af regeringen og støttepartierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten vil ændre straffelovens bestemmelse om hadforbrydelser. Fremover vil det være helt tydeligt, at hadforbrydelser både kan være helt og delvist motiveret af en borgers etnicitet, tro, seksualitet eller handicap.
Institut for Menneskerettigheder hilser lovændringen velkommen, fordi det kan være med til at sikre en mere effektiv bekæmpelse af hadforbrydelser.
”Med skærpelsen af delvist motiveret had sender politikerne et stærkt signal om, at der skal være nultolerance over for hadforbrydelser i Danmark. Nu er det op til anklagemyndigheden og domstolene at gøre den ambition til virkelighed,” siger Nikolaj Nielsen, ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder.
Antallet af hadforbrydelser er stigende
Rigspolitiets rapport for 2020 viser, at antallet af registrerede hadforbrydelser er steget de seneste år. Fra 2019 til 2020 er der sket en stigning på cirka 12 procent, og det er særligt hadforbrydelser motiveret af racisme og religion, borgere udsættes for.
For ofrene er det vigtigt, at retssystemet anerkender, at de har været udsat for en hadforbrydelse.
”Tallene understreger vigtigheden af, at regeringen sætter fokus på at bekæmpe hadforbrydelser. Det er den mest alvorlige form for diskrimination, og for ofrene er det vigtigt, at retssystemet anerkender, at de har været udsat for en hadforbrydelse. Derfor skal det være klart, hvornår der kan dømmes for hadforbrydelse,” siger Nikolaj Nielsen.
Antallet af anmeldte hadforbrydelser er steget fra 569 sager i 2019 til 635 sager i 2020. Hadforbrydelser begået på baggrund af race udgør 360 af sagerne i 2020, mens religion er motivet i 194 af sagerne. Tallet for hadforbrydelser motiveret af seksuel orientering er stort set uændret i forhold til det tidligere år.