Afro-danskere oplever diskrimination i Danmark

Jobcentret sagde, at når jeg skulle sende en ansøgning, skulle jeg hverken skrive, hvor jeg kom fra, altså min nationalitet, og jeg skulle ikke sende et billede, så arbejdsgiveren kunne se, hvordan jeg så ud. Jobcenteret mente, at når arbejdsgivere så mit billede og ikke kendte mig, ville de måske blive skræmt.

Sådan lyder det fra en anonym interviewperson i rapporten ’Afro-danskeres oplevelse af diskrimination i Danmark ’ i ét ud af en lang række eksempler på oplevet diskrimination blandt afro-danskere.

Institut for Menneskerettigheder har undersøgt problematikken gennem interviews med 25 personer, der beskriver oplevelser med diskrimination på alt fra arbejdsmarkedet og på uddannelsessteder til diskrimination i det offentlige rum, i nattelivet og i mødet med politiet.

"Rapporten viser, at der er mønstre og gentagelser i de måder, hvorpå afro-danskere oplever sig chikaneret og udsat for ringere behandling på baggrund af bl.a. deres udseende. Samtidig står den diskriminerede tit alene med oplevelsen – både under og efter hændelsen. Det er rigtig problematisk,” siger specialkonsulent Lisbeth Garly Andersen fra Institut for Menneskerettigheder.

Oplevelserne, der beskrives i rapporten, spænder over alt fra at blive udsat for racistiske vittigheder, skældsord og tilråb til truende og fysisk pågående opførsel.

Derudover beretter flere om fx at blive nægtet adgang til diskoteker og oplevelse af ekstra kontrol fra politiets side.

Manglende indgriben forstærker oplevelsen

Undersøgelsen tegner et billede af, at flere afro-danskere mangler tillid til, at det nytter at henvende sig til et juridisk klagesystem. I stedet vælger de at tie stille eller tager egenhændigt problemet op direkte med den, der har diskrimineret.

Interview-personerne i rapporten savner generelt indgriben og opbakning fra andre mennesker i situationer, hvor de overrumples af chikane eller er alene om at trække grænser over for sprogbrug og forskelsbehandling. Den stiltiende accept hos andre forstærker følelsen af ikke at være accepteret på lige fod med andre mennesker i landet.

De interviewede efterlyser derfor både spontan medmenneskelig opbakning i situationen og et mere formelt opgør med diskriminerende mønstre. Det gælder for eksempel på arbejdspladsen, hvor det har stor positiv betydning, hvis ledelsen griber ind og tydeliggør at, n-ordet og racistiske jokes ikke er acceptable.