Analyse

ANALYSE: Danske børn mangler viden om deres egne rettigheder

Den danske folkeskole formår ikke at klæde eleverne på til at forsvare deres egne og andres rettigheder.

Af Cecilia Decara, specialkonsulent, Institut for Menneskerettigheder, Sigrid Kristiansen, rådgiver, Institut for Menneskerettigheder, og Anne-Mette Friis, børn- og ungechef, UNICEF Danmark. Bragt i Politiken 10. september 2017.

Inden Danmark på fredag skal eksamineres af FN’s Børnekomité om Danmarks indsats for børns rettigheder, vil vi anbefale, at repræsentanterne fra den danske stat bruger forberedelsestiden på at granske vores nye undersøgelse om børns kendskab til deres rettigheder og børnekonventionen. Undersøgelsen viser nemlig, at vi i Danmark stadig har lang vej at gå, før vi lever op til børnekonventionens forpligtelse om at udbrede kendskabet til konventionen blandt børn og voksne.

Undersøgelsen, der er gennemført af Kantar Gallup for Institut for Menneskerettigheder og UNICEF Danmark, viser, at kun 21 procent af danske folkeskoleelever i 6.-10. klasse mener, at de kender børnekonventionen nogenlunde eller godt. Og kun 31 procent af eleverne, mener, at de ved noget eller meget om deres egne rettigheder. Samtidig oplever hele 64 procent af danske folkeskoleelever, at de ikke har en høj viden om deres egne rettigheder.

Det er problematisk, fordi vi jo gerne vil have vores børn og unge til at sige fra, når deres rettigheder bliver krænket. Det gælder for eksempel, hvis de bliver udsat for diskrimination, overgreb eller grov mobning, der forhindrer dem i at modtage undervisning. Undervisning i menneskerettigheder har en konkret og positiv effekt på elevers trivsel i skolen. Tal fra UNICEF Rettighedsskoler, som er skoler med særligt fokus på børnekonventionen og børns rettigheder, viser, at det at gå fra en ”almindelig” folkeskole til en rettighedsskole helt konkret betyder, at eleverne oplever større trivsel i skolen, og at de i højere grad kender til reglerne om mobning.

Børn og unge skal dog ikke kun være klar til at forsvare deres egne rettigheder. Vi vil også gerne have dem til at fremme og forsvare andres. Det er derfor betryggende at se, at 81 procent af eleverne mener, at personer med svært handicap ikke bør kunne afvises på restauranter. Elevernes holdning er her helt i tråd med Institut for Menneskerettigheders mangeårige arbejde for at opnå et forbud mod diskrimination på grund af handicap. Et forbud som forventes at blive til lov fra 1. januar 2018.

Til gengæld er det skuffende at se, at elevernes accept af tortur er steget. I 2014 mente 34 procent af eleverne, at tortur kunne være i orden for at forhindre terror. I dag er tallet 42 procent. At børn og unge er bange for terror er selvfølgelig forståeligt, men når to ud af fem elever mener, at det danske politi kan bruge tortur, må vi som menneskerettighedsaktører råbe op. For brugen af tortur er aldrig i orden. Forbuddet mod tortur er en absolut menneskerettighed, hvilket betyder, at forbuddet ikke kan gradbøjes – heller ikke i kampen mod terror. Vi frygter, at der uden den rette undervisning og oplysning sker et skred i elevernes holdninger til grundlæggende menneskerettigheder.

Det kan nu godt undre, at elevernes kendskab til menneskerettighederne er så lavt, når eleverne faktisk selv påpeger, at de hører om deres rettigheder i skolen. Det svarer hele 67 procent af eleverne nemlig, at de gør, og det er en glædelig stigning på 10 procentpoint i forhold til den seneste undersøgelse fra 2014.

Misforholdet mellem antallet af børn, der hører om rettighederne i skolen, og det lave kendskab tyder på, at kvaliteten af undervisningen og lærernes kompetencer til at undervise i menneskerettigheder stadig ikke er god nok. Institut for Menneskerettigheder undersøgte i 2013 menneskerettighedsundervisningen i folkeskolen og på læreruddannelserne og kunne konkludere, at lærerne selv oplevede, at de manglede redskaber og rammer til at skabe kvalitet i undervisningen om menneskerettigheder. Desværre ser det stadig ikke ud til, at lærerne får den støtte, de efterlyser.

Vi opfordrer derfor Undervisningsministeriet og kommunerne til at styrke deres rådgivning til skolerne og lærerne i undervisningen i menneskerettigheder. Et vigtigt led er at sikre, at der er relevant undervisningsmateriale til rådighed for lærere og elever, og at kommunerne sætter fokus på undervisning i menneskerettigheder, demokrati og medborgerskab i de kommunale undervisningstilbud og kvalitetsrapporter.

Vi anbefaler også, at læreruddannelserne tager ansvaret på sig og sikrer, at landets lærerstuderende bliver klædt på til at undervise i børns rettigheder. Det gælder især i fag som historie, kristendom, livsoplysning og medborgerskab samt i det obligatoriske emne sundhed, seksualundervisning og familiekundskab. Sammenligner vi for eksempel folkeskolens Fælles Mål, læseplaner og vejledninger til undervisning i sundhed, seksualundervisning og familiekundskab, nævnes rettigheder 79 gange, men i læreruddannelsens bekendtgørelse om samme obligatoriske emne, nævnes rettigheder kun en enkelt gang.

Ikke før lærerne bliver bedre til at undervise i børns rettigheder, får vi givet børnene den viden og forståelse for deres rettigheder, som de har brug for, og som Danmark har forpligtet sig til gennem Børnekonventionen. Det er ikke kun vigtigt i forhold til børnekomitéens kommende eksamination af Danmark, men også på den lange bane, fordi kompetencer er med til at skabe fremtidens samfund. Derfor er det afgørende, at fremtidens borgere har et godt og konkret kendskab til rettigheder, pligter, åndsfrihed, ligeværd og demokrati.