Nyhed

Bedre beskyttelse mod seksuelle overgreb

En mand og en kvindes ben under et bord
MeToo-bevægelsen har ført til vigtige forbedringer i beskyttelsen mod seksuelle overgreb og chikane. Instituttet gør status på ligestilling i ny rapport.

I efteråret 2017 opstod den internationale sociale bevægelse #MeToo, hvor millioner af kvinder delte deres oplevelser med seksuelle overgreb og krænkelser på blandt andet Twitter. I en ny rapport gør Institut for Menneskerettigheder status på ligestillingsområdet i Danmark og fremhæver flere positive fremskridt, der kan spores tilbage til #MeToo.

”Der har været meget debat omkring #MeToo-bevægelsen, men når man ser tilbage på de seneste 1,5 år, må man konkludere, at der i overvejende grad har været tale om en sober debat i Danmark. En række vigtige problemer og udfordringer er kommet frem i lyset, og vi kan se, at blandt andet regering, Folketing, anklagemyndighed og arbejdstilsyn har reageret,” siger chefkonsulent Bjarke Oxlund, som leder instituttets arbejde med køn og ligestilling.

Han peger på, at Folketinget har øget godtgørelsen for medarbejdere, der bliver udsat for sexchikane, anklagemyndigheden har ført en principiel sag om deling af sexvideo til Højesteret for at afklare retspraksis, og både regeringen og oppositionen har varslet ændringer af voldtægtslovgivningen, der vil fremhæve, at sex kræver samtykke. Endelig har Arbejdstilsynet udviklet en ny vejledning til håndteringen af sexchikane på arbejdspladser.

”Det er alt sammen konkrete forbedringer, der i fremtiden vil kunne styrke beskyttelsen af de mennesker, der udsættes for seksuel chikane, overgreb og voldtægt i Danmark,” siger Bjarke Oxlund og tilføjer:

”I forhold til ligestilling plejer lovændringer at gå forud for kulturændringer. Men med #MeToo har rækkefølgen været omvendt. Efter en revolution på de sociale medier bliver love, regler og systemer nu gået efter i sømmene, så de bedre svarer til den virkelighed, der er kommet til syne.”

Rapportens temaer

Instituttets statusrapport giver et overblik over menneskeretten og udviklingen i 2017-19 vedrørende køn og ligestilling. I rapporten fremhæves syv temaer med anbefalinger til forbedringer af den menneskeretlige beskyttelse i Danmark.

  • Sexchikane
  • Vold
  • Demokratisk deltagelse og præsentation
  • Kvinder i ledelse
  • Ligeløn
  • LGBTI
  • Forældre og børn

Rapportens vigtigste anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

  • regeringen sikrer, at det forbud mod sexchikane, som findes i EU’s ligebehandlingsdirektiv og de danske ligebehandlingsregler, også håndhæves på arbejdsmiljøområdet og undervisningsområdet.
  • de politiske partier opstiller flere kvinder og anvender en prioriteret opstillingsform, såsom kredsvis opstilling med partiliste, for at øge chancerne for at få kvinder valgt.
  • store virksomheder gør brug af offentlige opslag, når de skal besætte bestyrelsesposter, og at de bruger rekrutteringsfirmaer og kvindenetværk til at identificere kvalificerede kvinder.
  • arbejdsmarkedets parter oplyser de ansatte om, at de ifølge ligelønsloven har ret til at drøfte løn og udveksle lønoplysninger indbyrdes.
  • regeringen indfører et diskriminationsforbud for LGBTI uden for arbejdsmarkedet, som giver klageadgang til Ligebehandlingsnævnet.
  • arbejdsmarkedets parter og regeringen tager forskud på EU-forslaget om øremærket barsel ved at tage initiativ til at fremme en mere ligelig fordeling af barselsorlov mellem mænd og kvinder.
Status på menneskerettighederne i Danmark

Institut for Menneskerettigheder følger de områder, hvor statens overholdelse af menneskerettighederne er særligt afgørende. De enkelte områder – fx handicap – opdateres hvert andet år med nye statusrapporter. Find alle statusrapporter på menneskeret.dk/status.