Børn og unge bør beskyttes bedre i nyt system

Børnenes retssikkerhed bør styrkes i nyt system for bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Sådan lyder det fra Institut for Menneskerettigheder i et nyt høringssvar. Høringssvaret kommenterer på to lovudkast, som skal resultere i en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Ifølge lovudkastene vil et Ungdomskriminalitetsnævn kunne fastsætte såkaldte straksreaktioner og forbedringsforløb for 10-17-årige, som har begået en kriminel handling. Foranstaltningerne spænder mellem alt fra at blive sat til at vaske brandbiler til tvangsfjernelse fra hjemmet.

”Hvis systemet indføres, som det er lagt op til i lovudkastene, vil det have ganske indgribende og vidtrækkende konsekvenser for de børn og unge, der vil få deres sager behandlet inden for systemet," siger vicedirektør Louise Holck.

Menneskeretligt set er det afgørende, om systemet indeholder strafferetlige sanktioner. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 giver europæiske borgere ret til retfærdig rettergang og retssikkerhed i strafferetssager, og der er en lang række standarder og retningslinjer knyttet til de rettigheder. Men da instituttet ikke med den fornødne sikkerhed kan konstatere, at det nye system for ungdomskriminalitet indeholder egentlige strafferetlige sanktioner, har børnene og de unge ikke det samme menneskeretlige krav på at få disse retssikkerhedsmæssige garantier opfyldt.

Alligevel opfordrer Institut for Menneskerettigheder regeringen til at skele til standarderne for retfærdig rettergang og retssikkerhed og ændre lovforslagene, så børnene og de unge bliver bedre beskyttet i det kommende system.

”Selvom der menneskeretligt set ikke er krav om stærke processuelle retssikkerhedsgarantier, er der af hensyn til børnenes retssikkerhed god grund til at lade sig inspirere af internationale standarder og retningslinjer for børns retspleje,” siger Louise Holck og tilføjer:

”Samtidig savner vi, at regeringen nøje gennemgår de menneskeretlige aspekter af lovudkastene, så det bliver tydeligere, hvordan regeringen forholder sig til de indgreb i børnenes og de unges rettigheder, som reformen fører med sig.”

Anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

• Politiansatte ikke sidder med i Ungdomskriminalitetsnævnet, samt at politiet ikke er sekretariat for nævnet.
• Justitsministeriet overvejer, om en advokat bør være medlem af nævnet som en retssikkerhedsgarant sammen med dommeren.
• Der i alle sager for nævnet beskikkes en advokat til barnet eller den unge.
• Sondringen mellem 10-11-årige og 12-14-årige udgår fra lovudkastets dele om advokatbistand og klageadgang, idet de 10-11-årige bør have samme retsgarantier som de 12-14-årige.
• Justitsministeriet i bemærkningerne nærmere redegør for, hvordan den foreslåede ordning sikrer, at børn med handicap ikke bliver stillet ringere på grund af deres handicap, og at der bliver tilvejebragt den fornødne støtte og rimelige tilpasning både i relation til processen for nævnet, og i forhold til udmåling af foranstaltninger.
• Børne- og Socialministeriets forslag om undersøgelse af kroppens overflade, hvor barnet eller den unge skal tage sit tøj af, udgår.