Diskriminationsforbud: Danmark halter efter nordiske naboer
Nægtet adgang til natklubber og restauranter, afvisning fra skoler, børnehaver og forsikringsselskaber og manglende adgang til uddannelsesinstitutioner og offentlig transport.
Det er blot nogle af de forhindringer, som personer med handicap må finde sig i at leve med i Danmark i dag.
For selv om Danmark har underskrevet FN’s Handicapkonvention, så halter vi langt bagefter vores skandinaviske naboer, når det handler om at sikre personer med handicap mod diskrimination.
Det viser en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder.
Den manglende juridiske beskyttelse står i skarp kontrast til de menneskeretlige forpligtelser, som Folketinget har vedtaget at følge med vedtagelsen og ratificeringen af FN’s Handicapkonvention.
Rapporten ”Diskrimination og handicap – forslag til et forbud mod diskrimination på grund af handicap” sammenligner bl.a. lovgivningen i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Her står det klart, at Danmark er det eneste land i Skandinavien, der ikke har et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap.
Det betyder, at der i alle samfundets forhold – med undtagelse af arbejdsmarkedet - som udgangspunkt intet er til hinder for at forskelsbehandle personer uden nogen saglig begrundelse.
2. klasses borger
Et af de mennesker, der har oplevet diskrimination på egen krop, er Jørgen Eckmann.Jørgen Eckmanner ”totalt blind” og har derfor brug for at have en førerhund ved sin side, men iforbindelse med et restaurantbesøg blevhan nægtet adgang på grund af førerhunden.
”Det er utroligt ydmygende, og det er møj ubehageligt. Det får mig til at føle, at jeg bliver betragtet som en 2. klasses borger, kun fordi jeg har mit handicap”, siger Jørgen Eckmann, hvis vidnesbyrd optræder i instituttets nye rapport.
En anden person, der har haft forskelsbehandlingen tæt inde på kroppen, er Jeanette Blis. I foråret fik hendes fire-årige søn Mattias konstateret diabetes, og efter tre måneder blev han smidt ud afsin børnehave, fordi personalet ikkehavde kapacitet til athåndtere sygdommen.
Rapporten gennemgår det juridiske grundlag for et diskriminationsforbud, samler en række konkrete eksempler på usaglig forskelsbehandling, som i dag ikke er retligt beskyttet, og gennemgår de økonomiske omkostninger og gevinster ved indførelsen af et forbud.
"Det var en utrolig forfærdelig oplevelse. Når ens barn får diabetes, så er det svært for hele familien, og det sidste man venter er, at børnehaven siger nej tak, vi ønsker ikke at have dit barn hos os, fordi det har et handicap", siger Jeanette Blis.
Betydeligt problem
Jørgen Eckmann og Jeanette Blis er ikke alene om at have oplevet den manglende juridiske beskyttelse mod forskelsbehandling, for omfanget af problemet er betydeligt.
Ifølge en SFI-rapport fra 2013 har 23 procent af alle personer med en større fysisk funktionsnedsættelse oplevet at blive udsat for diskrimination. For personer med større psykiske funktionsnedsættelser er dette tal 32 procent.
At personer med handicap er en udsat gruppe ses også i Social- og Indenrigsministeriets socialpolitiske redegørelse fra i år.
Her fremgår det, at de har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, tager kortere uddannelser, lever mindre i parforhold, får færre børn og er mindre socialt aktive end personer uden handicap.
Derfor har Institut for Menneskerettigheder i flere år arbejdet for at få indført et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap, og i den nyerapport vurderer instituttet, hvordan Danmark bedst muligt lever op til sine menneskeretlige forpligtelser.
VIDEOCASE: 4-årig dreng smidt ud af børnehave på grund af diabetes
VIDEOCASE: Blind mand afvist af restaurant på grund af førerhund
VIDEOCASE: Hjerneskadet mor nægtet information på skrift fra skole
