EU-udspil om digitale tjenester vil styrke borgernes rettigheder

Hånd holder telefon
Instituttet finder det positivt, at EU-Kommissionen i et udkast til en ny forordning lægger op til, at borgernes rettigheder skal beskyttes bedre mod tech-virksomheder.

EU-Kommissionen præsenterede i denne uge et udspil til en ny lovgivningspakke, som skal løse nogle af de menneskeretlige udfordringer, som tech-giganternes indtog i vores samfund har rejst. Med udspillet ønsker kommissionen, at borgernes fundamentale rettigheder i højere grad bliver beskyttet set i lyset af den digitale tidsalder. Lovpakken indeholder en forordning om digitale tjenester (Digital Services Act) og en forordning om det digitale marked (Digital Market Act). 

Nu kommer EU-Kommissionen med en omfattende lovpakke, der ikke kun ser på platformenes ansvar for ulovligt indhold, men også på deres indvirkning på andre grundlæggende rettigheder. Det er et ambitiøst og tiltrængt tiltag.
Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder

Et væsentligt element i forordningen om digitale tjenester er, at man præciserer platformenes pligt til at handle hurtigt overfor ulovligt indhold på baggrund af en konkret henvendelse. Samtidig stiller man en række krav til platformenes praksis, når de fjerner indhold. Dette gælder både for ulovligt indhold, og for lovligt indhold, der fjernes, fordi det strider mod platformenes fællesskabsregler. Endvidere etableres der klageadgang for borgere, der har fået indhold fjernet. Reglerne omfatter også krav til virksomhedernes brug af algoritmer og målrettet markedsføring, samt styrker håndhævelsen af reglerne gennem nationale myndigheder, der skal overse reglernes overholdelse.

”Det er positivt, at EU-Kommissionen vil skabe større klarhed i forhold til virksomhedernes ansvar for ulovligt indhold på deres platforme, for det har i dén grad manglet,” siger seniorforsker Rikke Frank Jørgensen, Institut for Menneskerettigheder. 

EU-Kommissionen vil med lovudkastet tydeliggøre det ansvar, som virksomhederne allerede i dag har efter EU’s e-handelsdirektiv. 

”Vi har på instituttet længe peget på, at der har været brug for at få præciseret rækkevidden af de gældende regler. Nu kommer EU-Kommissionen med en omfattende lovpakke, der ikke kun ser på platformenes ansvar for ulovligt indhold, men også på deres indvirkning på andre grundlæggende rettigheder. Det er et ambitiøst og tiltrængt tiltag,” siger Rikke Frank Jørgensen, som desuden fremhæver, at udspillet også forholder sig til målrettet markedsføring og derfor kan medføre en øget beskyttelse af retten til privatliv og databeskyttelse, når det træder i kraft.

Hun kalder de nye regler for ”platformenes GDPR” og henviser dermed til EU's databeskyttelsesforordning fra 2018, som stiller omfattende krav til virksomheders og offentlige institutioners indsamling og brug af data om borgere.

“Forslaget har mange gode elementer, der sigter mod at øge beskyttelsen af den enkelte borger. Det vil indføre særlige krav til tech-giganterne, herunder krav om at dokumentere deres praksis og åbne sig for inspektion, etablering af tilsyn og revision, samt klageadgang for borgere. Det er et forsøg på at bringe platformenes magt under demokratisk kontrol, og ligesom med databeskyttelsesforordningen går EU igen forrest,” siger Rikke Frank Jørgensen.

Kontakt

Seniorforsker, Forskning
Afdelingsleder, Juridisk afdeling
Chefkonsulent, Ligebehandling