Nyhed

Fem forslag til bedre håndtering af sexchikane

Debatpanelet med Mette Davidsen-Nielsen, Politiken, Lars Alexander Borke, Dansk Erhverv, Christian Groes, Roskilde Universitet, Mads Fuglede, Venstre, Nanna Højlund, LO, Camilla Gregersen, Dansk Magisterforening, og Anette Borchorst, Aalborg Universitet
Større godtgørelser, vidner for Ligebehandlingsnævnet og kodeks for arbejdsgivere kan være med til at forebygge sexchikane på danske arbejdspladser.

#MeToo-bevægelsen modtog i sidste uge TIME Magazines pris som ”Årets Person 2017”. Alligevel har den ofte fået kritik for at være for diffus og dække alt og intet. Sådan var det langt fra til debatmødet ’Hvad nu #MeToo?’ mandag aften i Politikens Hus, hvor sexchikane på arbejdspladser var på dagsordenen.

”Det er nu de nye forslag og idéer skal på banen,” fortalte Venstres ligestillingsordfører, Mads Fuglede, som sad med i debatpanelet. Han tilføjede:

"Med #MeToo er der kommet en historisk lydhørhed på tværs af de politiske partier, og jeg bringer gerne idéerne videre.”

Den opfordring ville dagens debattanter naturligvis ikke sidde overhørig. Alle var enige om, at ligebehandlingslovens ordlyd yder god beskyttelse mod sexchikane på arbejde. Alle var desværre også enige om, at virkeligheden imidlertid er en anden. De sexchikanerede har nemlig meget ringe muligheder for at virkeliggøre deres rettigheder.

Debattanterne kom derfor med fem forslag til forbedringer:

  1. Professor Anette Borchorst fra Aalborg Universitet foreslog, at godtgørelsen skal være langt større i sager, hvor der gives medhold. Kvinder mister typisk deres job og går igennem en lang og udmarvende sag for potentielt at få tildelt i gennemsnit 23.000 kr.
  2. Lars Alexander Borke fra Dansk Erhverv påpegede, at færre sager ved Ligebehandlingsnævnet vil blive afvist, hvis der åbnes op for bevisførelse med parts- og vidneforklaringer. Som det er nu, kan nævnet udelukkende behandle sagerne på skriftligt grundlag.
  3. Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen foreslog, at fagforeninger og arbejdsgivernes organisationer arbejder for, at de enkelte arbejdspladser laver et egentligt kodeks for, hvordan man kan sikre, at der ikke foregår sexchikane på danske arbejdspladser.
  4. Kønsforsker Christian Groes fra Roskilde Universitet pegede på, at det er nødvendigt med en linje til ledernes ledere – eller til en uafhængig instans. For hvem skal man gå til, hvis det er lederen, der sexchikanerer én?
  5. Næstformand i LO, Nanna Højlund, efterlyste en kulturændring på de danske arbejdspladser, hvor kolleger, der er vidner til sexchikane, tager bladet fra munden og siger: ”STOP! Det der er ikke OK!”

’Hvad nu #MeToo’ var arrangeret af Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med KVINFO og Politiken Live.

Hvis du vil læse den dugfriske forskning i sexchikane fra Aalborg Universitet, kan du læse en gratis online version af Anette Borchorst og Lise Rolandsen Agustins bog her.