Nyhed

FN: Danmark bør gøre mere for at styrke kvinders rettigheder

To kvinder arbejder sammen
FN’s Kvindekomité roser Danmark for flere nye tiltag for kønsligestilling, men peger også på, at der bør ske forbedringer på områder som seksuel chikane, repræsentation i politik, barsel og ligeløn.

Hvert femte år ser FN’s Kvindekomité nærmere på Danmarks indsats for at leve op til FN’s Kvindekonvention. Konventionen har til formål at afskaffe alle former for diskrimination mod kvinder. I februar var Danmark igen til eksamen i kvindekonventionen, og det er der kommet en række anbefalinger ud af.

Danmark får blandt andet ros fra FN-komitéen for at have styrket beskyttelsen mod voldtægt ved at indføre en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i straffeloven. Ligesom Institut for Menneskerettigheder, anbefaler komitéen i den forbindelse, at lovændringen følges op af forebyggende tiltag, der bl.a. sikrer undervisning for børn og unge.

Komitéen ser det også som en positiv udvikling, at Danmark har indført en selvstændig bestemmelse i straffeloven, der kriminaliserer psykisk vold.

Siden august 2020 har vi endelig fået en seriøs debat om seksuel chikane på arbejdsmarkedet og uddannelser. Men vi er et stykke fra målet.
Louise Holck, direktør, Institut for Menneskerettigheder

Bedre beskyttelse mod seksuel chikane

At der i Danmark med anden bølge af #MeToo i 2020 blev skabt en stærk dagsorden om sexisme og seksuel chikane, bliver også bemærket af komiteen, som anbefaler forbedringer af beskyttelsen mod seksuel chikane på arbejdsmarkedet. 

”Danmark har taget nogle vigtige ryk mod mere ligestilling med samtykkebaseret voldtægtslovgivning og klarere kriminalisering af psykisk vold, og siden august 2020 har vi endelig fået en seriøs debat om seksuel chikane på arbejdsmarkedet og uddannelser. Men vi er et stykke fra målet,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Komiteen anbefaler ligesom Institut for Menneskerettigheder at skærpe arbejdsgiveres ansvar for seksuel chikane, som begås af blandt andet kolleger og kunder, hvor arbejdsgiveren ikke har iværksat passende konkrete foranstaltninger til at forhindre seksuel chikane.

Danmark sakker bagud

Komitéen har i høj grad lyttet til de anbefalinger, Institut for Menneskerettigheder har peget på i vores rapport til komitéen  og instituttets bidrag under eksaminationen.

Blandt andre Louise Holck deltog under eksaminationen, der for første gang foregik digitalt.

”Komitéen opfordrer Danmark til fortsat at være foregangsland for kønsligestilling. Men desværre sakker Danmark bagud på flere ligestillingsområder, når vi sammenligner os med landene omkring os. Det gælder ikke mindst i forhold til kvinders repræsentation i politik, andelen af kvinder i danske virksomheders ledelser og fordelingen af barsel mellem forældre. Her er der brug for at gøre ekstra indsatser, hvis vi skal blive ved med at være blandt de lande, der går foran på ligestillingsområdet,” siger Louise Holck.

Desværre sakker Danmark bagud på flere ligestillingsområder, når vi sammenligner os med landene omkring os.
Louise Holck, direktør, Institut for Menneskerettigheder

Behov for ny strategi til bekæmpelse af vold mod kvinder og piger i Grønland

Komitéen har også kigget mod Grønland for at sikre mere ligestilling mellem kønnene.

Komitéen har blandt andet fokus på det høje niveau af vold mod kvinder og piger og anbefaler blandt andet, at Grønland udvikler en ny strategi og handlingsplan for at bekæmpe seksuel vold og vold i hjemmet. Komitéen peger på, at initiativerne bør tænkes sammen med initiativer, der skal forebygge selvmord og misbrug, og at der i højere grad bør indsamles og analyseres data om vold mod kvinder og piger.

Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder kom med lignende anbefalinger i en fælles rapport til komitéen forud for eksaminationen.

Anbefalinger fra FN's kvindekomité

FN’s Kvindekomité har sendt 52 anbefalinger til Danmark, Grønland og Færøerne. Blandt anbefalingerne er at:

  • Styrke arbejdsgivernes ansvar for seksuel chikane i tilfælde, hvor arbejdsgiverne ikke har gjort nok for at forebygge chikane.
  • Sikre effektiv håndhævelse af sociale mediers ansvar for ulovligt brugergenereret indhold.
  • Anvende straffelovens paragraf om psykisk vold i sager, hvor kvinder bliver fastholdt i religiøse ægteskaber mod deres vilje.
  • Sikre, at forældreorlov deles mere ligeligt mellem forældre.
  • Sikre større åbenhed om løn på danske arbejdspladser for at skabe ligeløn.
  • Indføre midlertidige redskaber som fx kvoter for politiske partier, så der skabes en mere ligelig repræsentation af kvinder og mænd i især kommunalpolitik.
  • Udvikle en ny strategi og handlingsplan til bekæmpelse af seksuel vold og vold i hjemmet i Grønland.
  • Styrke indsatsen for at indsamle og analysere data om vold mod kvinder og piger i Grønland.
National menneskerettighedsinstitution på Færøerne

Institut for Menneskerettigheder er national menneskerettighedsinstitution i Danmark og i Grønland, hvor instituttet samarbejder med Grønlands Råd for Menneskerettigheder. Færøerne har ingen national menneskerettighedsinstitution. 
FN’s Kvindekomite anbefaler blandt andet, at der etableres et råd på Færøerne, som er tilsvarende Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

Kontakt