Nyhed

Forbrydelser i Etiopien skal granskes, så krænkere kan retsforfølges

FOTO: Eduardo Soteras/AFP/Ritzau Scanpix

Overlevende øjenvidne fra massakren i Maikadra. FOTO: Eduardo Soteras/AFP/Ritzau Scanpix

Uafhængige etiopiske menneskerettighedorganisationer og medier skal gives adgang til at afdække de forbrydelser, som finder sted i Etiopien netop nu. Uden troværdig dokumentation kan de ansvarlige ikke blive retsforfulgt, og konflikten vil eskalere yderligere.

(Dette indlæg blev bragt på information.dk den 1. december 2020, og i papiravisen dagen efter)

Af Eva Grambye, vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder

Den 9. november henrettede en militant Tigray-ungdomsgruppe ifølge flere øjenvidner en tidligere soldat for øjnene af hans familie i byen Maikadra i Tigray-regionen, hvor den militære konflikt mellem Etiopiens regeringshær og Tigray-regionens lokalregering har udspillet sig i ugevis. Derpå satte gruppen angiveligt ild til familiens hus og kastede soldatens lig ind i flammerne.

Den tidligere soldat, som tilhørte Amhara-folket, var ifølge flere øjenvidner det første offer i en brutal massakre, som menes at have kostet over 600 mennesker livet. Med opbakning fra lokale sikkerhedsstyrker bevægede 20-30 mænd fra ungdomsgruppen sig fra hjem til hjem og tvang folk til at fremvise deres identifikationspapirer. Med knive, macheter og ved hængning myrdede de ifølge vidner primært mænd med Amhara- og Wolkait-afstamning og andre etniske mindretal, som ikke tilhører Tigray-folket.

I sidste uge bragte medier verden over nyhederne om massakren, som bygger på en undersøgelse foretaget af Etiopiens menneskerettighedskommission, som er Institut for Menneskerettigheders partner og søsterorganisation. Undersøgelsen tegner et billede af en massakre med etniske undertoner, og som i kommissionens øjne meget vel kan betegnes som en forbrydelse mod menneskeheden. Undersøgelsen bekræfter den rapport, som Amnesty International udgav uger tidligere.

Derudover har kommissionen været i stand til at dokumentere, hvem der står bag massakren, hvilket er en forudsætning for den retsforfølgelse af de ansvarlige, som nødvendigvis må finde sted.

Det er historisk, at Etiopiens menneskerettighedskommissionen har haft mulighed for og kapacitet til at foretage en uafhængig og så grundig undersøgelse af en af de massakrer, som har fundet sted under den eskalerende konflikt. Det seneste år har kommissionen med støtte fra Danmark og Institut for Menneskerettigheder styrket sin rolle som reel menneskeretlig vagthund i landet, og i sommer vedtog Etiopiens parlament en lov, der for første gang i landets historie tildelte kommissionen fuld uafhængighed fra regeringsmagten.

Mørklægning af konflikten

Men efter adgangen til Tigray-regionen for over tre uger siden blev lukket, og regeringen slukkede for internettet og strømmen i området, er kommissionen og andre organisationer og mediers mulighed for at granske de forbrydelser, som bliver begået, og fortsat overvåge konflikten blevet stærkt begrænset.
Sideløbende får kritikere af centralregeringen stadig sværere ved at komme til orde i landets statstyrede medier, og BBC har dokumenteret en række eksempler på medier, der bringer stærkt manipulerede billeder, hadefulde beskeder og misvisende udlægninger af den eskalerende konflikt.
Den galoperende misinformation og den begrænsede mulighed for at afdække konflikten afskærer ikke alene omverdenen fra troværdige udlægninger af, hvad der foregår. Den er også med til at opildne konflikten og forværre den humanitære krise, som tusindvis af civile befinder sig i.

Behov for troværdig dokumentation

Øjenvidneberetninger fra massakren den 9. november er hjerteskærende. Samtidig viser de, at en række civile med Tigray-baggrund satte deres liv på spil ved at skjule deres landsmænd uanfægtet deres etniske baggrund. Det vækker et lille håb om, at landet kan vende tilbage til en eller anden form for fredelig sameksistens. Men det har lange udsigter. Det internationale samfund har i flere uger forsøgt at bringe konfliktens hovedpersoner til forhandlingsbordet, men i weekenden invaderede og besatte regeringstropper Tigray’s hovedstad Mekelle og har ifølge BBC besat flere andre byer i regionen. Over 43.000 etiopiere er flygtet til Sudan, og tusindvis af civile har mistet livet siden den 4. november, hvor konflikten for alvor begyndte at eskalere.

Det er afgørende, at ugerningerne dokumenteres, og at potentielle menneskerettighedskrænkere ikke oplever, at de har straffrihed. Behovet for, at Etiopiens menneskerettighedskommission og andre organisationer samt medier får adgang til at levere troværdige og uafhængige øjenvidneberetninger fra konflikten, er akut.

Vi ved fra andre tilfælde af etniske konflikter, at retsforfølgelse baseret på troværdig dokumentation er afgørende for en fremtidig fredelig sameksistens.


 

Kontakt

Specialkonsulent, Menneskerettigheder, Afrika
Kommunikationsrådgiver, Kommunikation og engagement