LGBTI+-personer oplever diskrimination i idrætsforeninger
Omkring hver femte sportsudøvende LGBTI+-person føler sig ikke inkluderet i deres idrætsfællesskab. Særligt LGBTI+-personer under 30 år og uden for hovedstadsområdet føler sig ekskluderet fra idræts- og sportsklubber. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Analyse og Tal har lavet for Kulturministeriet. Institut for Menneskerettigheder har bidraget til undersøgelsen som en del af Idrættens Regnbuekoalition.
”LGBTI+-personer har ret til at deltage i idræts- og sportsklubber på lige fod med alle andre. Men undersøgelsen viser, at hadefuldt og nedsættende sprog fortsat er en del af virkeligheden i Danmark, og at mange derfor føler sig udelukkede og uvelkomne i idrætsfællesskaber,” siger Morten Emmerik Wøldike, sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde for kønsligestilling og rettigheder for LGBTI+-personer.
Omkring to tredjedele af undersøgelsens deltagere har oplevet homofobiske tilråb og tilsvininger i idrætsforeningerne.
Vi har brug for, at medarbejdere, trænere, ledere og foreninger arbejder aktivt med at skabe inkluderende idrætsfællesskaber og sikrer en ikke-diskriminerende kultur og sprogbrug i klubberne.
Negative erfaringer kan føre til udmeldelse blandt LGBTI+-personer
Undersøgelsen viser blandt andet, at 44 procent af trans- og/eller non-binære personer, som tidligere har været aktive i en idrætsforening, oplevede at blive holdt udenfor fællesskabet grundet deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Ifølge undersøgelsen kan de dårlige erfaringer med fordomsfulde og diskriminerende bemærkninger resultere i, at flere LGBTI+-personer melder sig ud af foreningslivet.
Morten Emmerik Wøldike fortæller, at det er vigtigt, at der fokuseres mere på inkluderende sprogbrug og kultur i idrætsforeninger, så LGBTI+-personer kan deltage på lige fod med foreningernes øvrige medlemmer.
”Vi har brug for, at medarbejdere, trænere, ledere og foreninger arbejder aktivt med at skabe inkluderende idrætsfællesskaber og sikrer en ikke-diskriminerende kultur og sprogbrug i klubberne. Samtidig er det vigtigt, at der er et kontinuerligt politisk fokus på trivslen blandt LGBTI+-personer i idrætslivet. Det indebærer blandt andet løbende dialog med Idrættens Regnbuekoalition.”
I undersøgelsen peges der på 10 ideer og tiltag til at styrke inklusionen i idrætsfællesskaberne for LGBTI+-personer
Behov for flere undersøgelser
Instituttet finder det positivt, at LGBTI+-personers forhold og udfordringer i idrætslivet i Danmark er blevet undersøgt for første gang, men Morten Emmerik Wøldike pointerer, at der ikke er tale om en repræsentativ undersøgelse. Særligt forholdene og udfordringerne for transkønnede og interkønnede er underbelyst i undersøgelsen.
”Undersøgelsen tegner et øjebliksbillede af de udfordringer og barrierer, som LGBTI+-personer oplever, når de opsøger idrætsfællesskaber, men det er vigtigt at følge dette arbejde op med flere undersøgelser og indsamling af viden på området,” siger Morten Emmerik Wøldike.