Manglende viden om forholdene i detentioner og anstalter i Grønland

På en række områder, som den danske stat har ansvaret for, er det usikkert, om de grønlandske forhold lever op til kravene i FN’s Torturkonvention. Det har Institut for Menneskerettigheder netop informeret FN’s Torturkomité om.

er skrevet i samarbejde Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

Et af de problemområder, instituttet og rådet peger på i rapporten, er forholdene i de grønlandske detentioner og anstalter.

”Det er efterhånden velkendt i Grønland, at der er problemer med at sikre grundlæggende rettigheder for de indsatte i både detentioner og anstalter. Vi har talt om problemerne i årevis, men desværre er de endnu ikke løst,” siger chefkonsulent Mandana Zarrehparvar fra Institut for Menneskerettigheder.

Fortsat store problemer i detentioner og anstalter

Blandt problemerne, som instituttet og Grønlands Råd for Menneskerettigheder peger på i

er, at de indsatte i Grønlands åbne anstalter efterhånden lever under fængselslignende forhold. Det skyldes blandt andet, at anstalterne har fået fysisk sikring i form af låste døre, sikrede vinduer og pigtråd og begrænset udgang og behandlings- og uddannelsestilbud.

I mindre bygder er der problemer med at sørge for egnede lokaler til en detention og bemanding af detentionen på fuld tid. I nogle tilfælde har tilbageholdte ikke altid adgang til toiletter eller brugbare køkkener. Det betyder for eksempel, at de tilbageholdte kan opleve, at de ikke kan komme på toilettet, fordi der ikke er nogen til stede. Kriminalforsorgen og politiet i Grønland svarede i 2015 i et brev til Folketingets Ombudsmand, at der er fokus på forholdene, og at det sjældent sker, at varetægtsfængslede efterlades alene, og når det sker, er det for en kort tid.

”Desværre er det svært for både os og myndighederne i Grønland at vide, om der er reelt er sket en forbedring af forholdene, for der findes ingen eller kun få systematisk indsamlede oplysninger om indsatsen på området og forholdene for tilbageholdte personer,” siger Mandana Zarrehparvar.

Instituttet og Grønlands Råd for Menneskerettigheder peger i rapporten også på, at manglende plads har ført til, at tilbageholdte, domfældte og forvaringsdømte sidder sammen i anstalterne, selvom deres frihedsberøvelser er underlagt vidt forskellige forhold. Kvinder afsoner sammen med mænd, og mindreårige placeres nogle gange i anstalter sammen med voksne.

Manglende viden og data

I

peger instituttet og Grønlands Råd for Menneskerettigheder også på:

• at det er usikkert, hvor meget viden og forståelse elever på den grønlandske politiuddannelse og uddannelsen til fængselsbetjente får om de menneskeretlige aspekter af deres arbejde.
• at brugen af peberspray i Grønlands politi ikke er reguleret. Det har været muligt for politiet at bruge peberspray siden 2010. I 2017 blev det også lovligt at bruge peberspray i grønlandske anstalter, og en ny bekendtgørelse er på vej. Instituttet har anbefalet, at der laves regler om, at de indsatte sikres lægehjælp efter alle fysiske konflikter med fængselsansatte, at der indføres en klageordning, og at der indføres et hierarki for fængselsbetjentenes magtmidler.
• at der ikke findes systematisk og sammenlignelig data om brugen af isolation i grønlandske anstalter og detentioner.
• at der generelt mangler faktuel viden og data på en række områder, der er relevant for den menneskeretlige beskyttelse af borgerne.
• at Grønland ikke har offentliggjort en plan for, hvordan landet i samarbejde med Danmark vil følge op på initiativer, der skal sikre, at Grønland lever op til FN’s bæredygtighedsmål nr. 16 om fredelige og inkluderende samfund inden 2030.

Rapporten til FN’s Torturkomité indeholder instituttets forslag til, hvilke emner komitéen skal fokusere på i sin næste gennemgang af Danmarks indsats for at leve op til FN’s Torturkonvention. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår forholdene i Danmark, Færøerne og Grønland skal gennemgås af komitéen, men det bliver sandsynligvis i 2019.