Personer med handicap vil fortsat stå uden afgørende beskyttelse
Tidligere i år meldte børne- og socialminister Mai Mercado ud, at ministeriet ville arbejde på at få indført et generelt forbud mod diskrimination på grund handicap. Et længe ventet forbud, som vores nordiske nabolande allerede har, og som vi ifølge FN’s Handicapkonvention er forpligtet til at indføre i Danmark.
Desværre er flere helt centrale dele udeladt af ministeriets nuværende lovforslag, som netop har været i høring. Særligt er det problematisk, at forslaget ikke indeholder en pligt til rimelig tilpasning. I praksis betyder det, at mennesker med handicap stadig ikke vil nyde en effektiv beskyttelse mod diskrimination.
Det er også et problem, at loven ikke vil beskytte mod diskrimination på grund af manglende opfyldelse af eksisterende krav til tilgænglighed for personer med handicap.
Et effektivt forbud med rimelig tilpasning
Institut for Menneskerettigheder har indsendt et høringssvar til Børne- og Socialministeriet med forslag til, at forpligtelsen til at yde rimelig tilpasning bliver en del af loven på linje med den forpligtelse, der allerede gør sig gældende på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsgiveren skal yde tilpasning i rimeligt omfang.
”Rimelig tilpasning er hensyntagen til de særlige behov, som mennesker med handicap måtte have. I Danmark bør vi kunne sikre, at mennesker, der har nogle særlige behov på grund af deres handicap, ikke ender i krænkende situationer. Dét har regeringen lige nu en historisk mulighed for at realisere ved at skabe et effektivt forbud mod diskrimination – men det bliver først rigtig effektivt, hvis loven omfatter pligten til helt konkret at yde tilpasning i rimeligt omfang”, siger Maria Ventegodt Liisberg, ligebehandlingschef,Institut for Menneskerettigheder.
Tilpasning kan handle om at sørge for praktisk tilpasning af omgivelserne eller at tilpasse regler i særlige tilfælde. For eksempel kan en skole sørge for en rampe til eleven i kørestol eller ser bort fra beslutningen om kun at kommunikere digitalt til kvinden, der ikke kan læse på en skærm på grund af en hjerneskade.
Det afgørende er, at tilpasningen faktisk finder sted, fordi det bliver et krav omfattet af forbuddet mod diskrimination på grund af handicap.
En let vindersag
De økonomiske argumenter for at ikke at indskrive pligten til rimelig tilpasning i lovgivningen fremstår ifølge Institut for Menneskerettigheder vage set i forhold til, hvor effektivt forbuddet kan blive.
For det første indeholder kravet om tilpasning i rimeligt omfang allerede en begrænsning i sig selv, da en tilpasning netop ikke må blive urimeligt byrdefuld for den, som skal lave den. Ingen vil altså kunne kræve urimeligt omkostningsfulde ændringer.
Desuden er offentlige myndigheder i dagens Danmark allerede forpligtede til at yde tilpasning i rimeligt omfang i kraft af god forvaltningsskik, lighedsgrundsætningen, den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Handicapkonvention. Et krav om rimelig tilpasning som en del af forbuddet vil derfor ikke være en ny forpligtelse, men en måde at sikre effektiv overholdelse af allerede eksisterende krav.
Skuer vi mod nabolandene, har norske og svenske erfaringer med kravet om rimelig tilpasning heller ikke vist sig at medføre væsentlig samfundsøkonomiske omkostninger.
”Alt i alt er det ekstremt vigtigt, at Folketinget sikrer en pligt til tilpasning i rimeligt omfang i den nye lov, hvis loven skal gøre en forskel for de mennesker, der har brug for den. Det vil ofte ikke koste andet end lidt omtanke, men det vil betyde meget i praksis,” siger Maria Ventegodt Liisberg.
Krav om tilgængelighed skal overholdes
Det vækker også grund til bekymring, at tilgængelighed heller ikke er omfattet af lovforslaget. Mange af de eksisterende krav inden for eksempelvis byggelovgivningen bliver ikke overholdt i dag – heller ikke, når man opfører helt nye, offentlige bygninger. Men hvis diskriminationsforbuddet omfatter tilgængelighed, vil personer med handicap have mulighed for selv at klage, når reglerne ikke bliver håndhævet og dermed stå stærkere.
Institut for Menneskerettigheder forslår derfor i sit høringssvar til lovforslaget om et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap, at tilgængelighed tages med i den endelige lov. Kravet kan begrænses til kun at gælde de krav, der allerede er i dansk lovgivning, men som ikke overholdes i dag.
