Positivt, at regeringen vil styrke beskyttelsen af LGBTI+-personer
Institut for Menneskerettigheder hilser regeringens udkast til lovforslag om bedre beskyttelse af LGBTI+-personer velkommen.
Udkastet, der er i høring, lægger op til at beskytte LGBTI+-personer bedre mod hadforbrydelser og diskrimination.
Hadforbrydelser, der er rettet mod personers kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, skal ifølge regeringens udspil fremover anses som en strafskærpende omstændighed efter straffeloven (§ 81, nr. 6).
Hadefulde ytringer rettet mod en gruppe af personers kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika vil også fremgå udtrykkeligt af straffelovens § 266 b, stk. 1, som også kaldes racismeparagraffen.
Der er god ræson i at tydeliggøre, at hadefuld tale rettet mod personer med en særlig kønsidentitet, et særligt kønsudtryk eller særlige kønskarakteristika er strafbart ifølge straffeloven.
Regeringen foreslår også i sit udspil, at seksuel orientering samt kønsudtryk, kønsidentitet og kønskarakteristika skrives ind i ligestillingsloven, der gælder uden for arbejdsmarkedet. Kønsudtryk, kønsidentitet og kønskarakteristika føjes samtidig til forskelsbehandlingsloven, der gælder inden for arbejdsmarkedet.
I udspillet til lovændringer skelnes mellem:
- kønskarakteristika, der dækker over en persons legemlige egenskaber, herunder antallet af X- og Y-kromosomer
- kønsidentitet, som er den enkelte persons indre og individuelle oplevelse af sit køn
- kønsudtryk, som er den måde, den enkelte vælger at udtrykke sit køn på gennem eksempelvis valg af påklædning, adfærd, bevægelser og tale.
Seksuel orientering dækker over, hvilke(t) køn og kønsudtryk den enkelte tiltrækkes af.
”Gennemføres ændringerne, får Danmark et tydeligt forbud mod diskrimination og hadforbrydelser over for homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede, både i arbejdslivet og i fritiden. Det vil gøre det klart og tydeligt, at det er forbudt at forskelsbehandle, diskriminere og chikanere lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, og fortsætter:
”Med regeringens udspil vil det kunne anses som en strafskærpende omstændighed, hvis en LGBTI+-person udsættes for en forbrydelse på grund af vedkommendes seksualitet eller kønsidentitet. Det er et gennembrud,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
I udkastet foreslår regeringen desuden, at Institut for Menneskerettigheder fremover får et klart mandat til at rejse sager ved Ligebehandlingsnævnet og foretage analyser på LGBTI+-området.
Beskyttelsen af LGBTI+-personer findes i forskellige love.
Homoseksuelle (lesbiske (L) og bøsser (G)) og biseksuelle (B) er beskyttet under beskyttelsesgrunden seksuel orientering.
Transkønnede (T) og interkønnede (I) kan til gengæld ikke indfortolkes under en samlet beskyttelsesgrund.
En transkønnet er en person, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, som personen blev tildelt ved fødslen. En interkønnet person har en medfødt variation i fysiske kønskarakteristika.
At være transkønnet eller interkønnet har ikke noget med seksuel orientering at gøre.
Godt med øget klarhed i regler om hadefulde ytringer
”Straffelovens bestemmelser om strafskærpende omstændigheder ved hadforbrydelser kommer sjældent i anvendelse i Danmark. Vi opfordrer derfor til, at regeringen husker at se til, at loven også effektueres, så LGBTI+-personer ikke svigtes i straffesystemet,” siger Louise Holck.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler i sit høringssvar, at regeringen tager initiativ til en national handlingsplan, der blandt andet skal sikre et løbende fokus på, hvordan politi, anklagemyndighed og domstole håndterer og håndhæver loven om hadforbrydelser og hadefulde ytringer rettet mod LGBTI+-personer.
”I straffeloven skal det desuden fremgå tydeligt, hvilke ytringer man kan blive straffet for. Det gælder også, når vi taler om LGBTI+-personer, der er en ganske mangfoldig gruppe. Der er god ræson i at tydeliggøre, at hadefuld tale rettet mod personer med en særlig kønsidentitet, et særligt kønsudtryk eller kønskarakteristika er strafbart ifølge straffeloven,” siger Louise Holck.
Anbefalinger
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Beskæftigelsesministeriets Ligestillingsafdeling præciserer i lovbemærkningerne til lovudkastet, at tilføjelsen af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i straffelovens § 266 b, stk. 1, er en præcisering og derfor ikke kan anses for at begrænse ytringsfriheden yderligere sammenlignet med den nuværende retstilstand.
- Regeringen tager initiativ til en national handlingsplan, der blandt andet har fokus på hvordan politiet, anklagemyndighed og domstole behandler og håndhæver hadforbrydelser og hadefulde ytringer rettet mod LGBTI+-personer.
- Beskæftigelsesministeriets Ligestillingsafdeling tydeliggør i lovbemærkningerne til lovudkastet, at der kan være situationer, hvor der kan opstå pligt til at yde tilpasning i form af særlige faciliteter for transkønnede og interkønnede.