Status efter 2020: Turbulent år for menneskerettighederne

Corona-epidemien greb i 2020 dybt ind i borgernes personlige frihed. Menneskerettighederne blev svækket på flere områder, og det var ikke kun pandemiens skyld. Sådan lyder konklusionen fra Institut for Menneskerettigheder, der har gjort status på menneskerettighedssituationen i Danmark.

”Menneskerettighederne er et fundament for det frie og demokratiske samfund, vi har i Danmark. De udgør en helt unik beskyttelse af det enkelte menneske og et bolværk mod overgreb og krænkelser. Alligevel har vi over en række år set en vigende politisk opbakning til borgernes grundlæggende rettigheder. Det gjaldt også i 2020,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Hun peger på en række lovændringer og politiske tiltag, der det seneste år har været med til at svække grundlæggende rettigheder:

• Regeringen har valgt ikke at justere det danske forbud mod tiggeri, selvom det er nødvendigt for at leve op til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.
• Evakueringen af børn i Syrien har i årevis været afhængigt af et samtykke fra forældrene, som næppe vil være gyldigt.
• Og for nylig præsenterede regeringen en lovskitse for, hvordan teleselskaber i fremtiden skal registrere og gemme kundernes kommunikation. Hvis loven vedtages som skitseret, vil den med stor sandsynlighed være i strid med EU-retten.

”De enkelte tiltag og lovændringer er problematiske nok i sig selv, men til sammen vidner de om, hvor svækket menneskerettighederne står i det politiske system i dag. Vi har set og advaret mod udviklingen i flere år, men når vi ser tilbage på det seneste års tid, må vi konstatere, at der ikke er blevet lyttet tilstrækkeligt,” siger Louise Holck.

Enkelte corona-tiltag gik for langt

2020 har også på menneskerettighedsområdet især været præget af COVID-19-epidemien. Langt de fleste indgreb har været velbegrundede og lovlige, men i enkelte tilfælde er de gået længere end nødvendigt, vurderer instituttet.

”Der har været situationer, hvor regeringen, Folketinget eller myndighederne har grebet unødvendigt hårdt ind i borgernes rettigheder. Der er eksempler på besøgsrestriktioner på botilbud, der har været forvaltet alt for vidtgående. Minkavlere har aflivet deres besætninger på baggrund af en ulovlig instruks. Og der er indført en problematisk og uklar lovgivning, der gør det muligt at fordoble straffen for lovovertrædelser begået i sammenhæng med epidemien. De fejl skal vi lære af,” siger Louise Holck.
Fremskridt og tilbageskridt i 2020

Der er også sket menneskeretlige fremskridt i 2020. Instituttet fremhæver i sit overblik over menneskerettighedssituationen i Danmark blandt andet:

• Folketinget har vedtaget en ny voldtægtsbestemmelse baseret på krav om samtykke.
• Siden januar 2021 har alle dagtilbud og grundskoler haft pligt til at yde rimelig tilpasning for børn med handicap for at overholde forbuddet mod diskrimination på grund af handicap.
• Flere lovændringer giver nye muligheder i kampen mod negativ social kontrol, og fastholdelse i religiøse ægteskaber kan i visse tilfælde straffes som psykisk vold.

Blandt de vigtigste menneskeretlige tilbageskridt er:

• Den nye epidemilov viderefører muligheden for at fastsætte besøgsrestriktioner i den del af botilbud og plejehjem m.m., som udgør beboernes egne selvstændige boligenheder.
• Ny lov om dobbeltstraf ved lovovertrædelser, der har baggrund i eller sammenhæng med COVID-19-epidemien, har et meget uklart anvendelsesområde. 
• Offentlige myndigheder og private personer og firmaer har fået markant lettere adgang til at overvåge borgerne ved hjælp af overvågningskameraer. Samtidig er adgangen til at opbevare optagelser blevet udvidet.

Se alle fremskridt og tilbageskridt på menneskeret.dk/status.