Treårsregel godkendt af Højesteret

Mosalam Albaroudi må vente mindst et år mere, før han kan se sin kone igen. Det er resultatet efter, at Højesteret i dag har godkendt, at Danmark kan have en tre års ventetid for familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.

I 2015 kom den nu 58-årige læge Mosalam Albaroudi til Danmark med en lastbil fra Grækenland. Han var rejst fra Syrien, mens hans kone gennem nu 27 år ventede tilbage i Damaskus. Da Mosalam Albaroudi fik midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark, søgte han om at blive genforenet med sin kone. Han fik afslag, fordi folketinget i starten af 2016 indførte tre års ventetid på familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.

Sagsøgte staten

Mosalam Albaroudi besluttede at sagsøge den danske stat, fordi han og hans advokat, Christian Dahlager, mener, at tre års ventetid er en krænkelse af Albaroudis menneskerettigheder. Først var sagen ved Østre Landsret, som i maj i år frikendte den danske stat, og i dag har Højesteret afgjort, at det ikke er et brud på menneskerettighederne at lade mennesker vente tre år på familiesammenføring. Sagen indbringes nu for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Instituttets synspunkt

Institut for Menneskerettigheder har løbende støttet Mosalam Albaroudis sag.

”Folketinget indførte tre års-reglen vel vidende, at der var risiko for, at den ville blive underkendt ved domstolene. Vi kan nu konstatere, at Højesteret har godkendt reglen, så nu må vi se, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil se på sagen,” siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

”Vi anerkender, at man ikke med stor sikkerhed kan sige, præcist hvor grænsen går for retten til familiesammenføring, men tre år er en lang venteperiode, og selv om flere lande har indført venteperioder, er der er kun meget få lande, der har indført lige så lange venteperioder som Danmark,” siger Jonas Christoffersen.

Der verserer retssager om tilsvarende spørgsmål i andre lande, og Jonas Christoffersen forventer, at det i sidste ende bliver overladt til Menneskerettighedsdomstolen at trække grænsen for, hvor lange venteperioder de europæiske lande kan gennemføre uden at krænke retten til familieliv.

Højesterets dom

Højesterets dom løber over 33 sider og ender i kort træk med, at tre års reglen ligger inden for den skønsmargin, Danmark har til at regulere familiesammenføring. Højesterets lagde navnlig vægt på følgende forhold:

• Mosalam Albaroudi er på grund af forholdene i Syrien reelt forhindret i at leve sammen med sin ægtefælle, men hindringen er midlertidig, idet han kan vende tilbage til Syrien ved en forbedring af de generelle forhold i landet. Hvis en sådan forbedring ikke sker inden for tre år, vil han som udgangspunkt have ret til familiesammenføring med sin ægtefælle. Hvis der, inden de tre år er gået, opstår ganske særlige forhold fx alvorlig sygdom, der gør adskillelsen fra ægtefællen særligt indgribende, vil der være mulighed for at opnå tilladelse til familiesammenføring
• Regler om, at tilladelse til familiesammenføring for personer, som har beskyttelsesstatus uden at være konventionsflygtninge, først kan meddeles efter forløbet af en vis periode, findes også i en række andre lande, der har tiltrådt Menneskerettighedskonventionen. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ikke taget stilling til, i hvilket omfang sådanne lovbestemte venteperioder for personer, der har beskyttelsesstatus uden at være konventionsflygtninge, er forenelige med artikel 8 om retten til familieliv.