At dokumentere respekt for menneskerettighederne

Alle virksomheder har et ansvar for at respektere menneskerettighederne. Det ansvar gælder også virksomheder, der arbejder eller handler ind i lande, hvor staten ikke lever op til sine menneskeretlige forpligtelser. 

En ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder har undersøgt, hvordan 20 af Danmarks største virksomheder dokumenterer deres arbejde med menneskerettighederne. 

Overordnet viser analysen, at ingen af de 20 virksomheder på nuværende tidspunkt er i stand til at dokumentere fuld efterlevelse af det virksomhedsansvar, der defineres af FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.

Undersøgelsens fund

Årsregnskabsloven er med til at forpligte danske virksomheder til at fortælle om deres politikker og aktiviteter for samfudnsansvar, herunder også deres respekt for menneskerettighederne. Virksomhederne er også forpligtede til at oplyse om deres processer for nødvendig omhu med menneskerettighederne - såkaldt due dilligence, hvis de har sådanne processer. 

Undersøgelsen viser i mellemtiden, at virksomhederne præsterer ringest, når det kommer til dokumentationen af arbejdet omkring nødvendig omhu med menneskerettighederne. I gennemsnit scorer virksomhederne blot tre ud af 12 point for deres dokumentation af nødvendig omhu.

Ingen af virksomhederne er på nuværende tidspunkt i stand til at påvise fuld efterlevelse af  FN's retningslinjer omkring virksomheders menneskeretlige ansvar.

Undersøgelsen viser samtidig, at 14 ud af 20 virksomheder scorer under 50 procent i den samlede pointoptælling. I optællingen  måles der blandt andet på virksomhedernes forpligtelse til at sikre erstatning eller kompensation - såkaldt genoprejsning - for mennesker, der har fået påvirket deres rettigheder negativt som følge af virksomhedens arbejde.

Kort om undersøgelsen

Undersøgelsen analyserer virksomhedernes offentliggjorte materiale og information. Det undersøgte materiale omfatter blandt andet årsrapporter, virksomhedernes politikker og offentliggjorte retningslinjer på området.

Undersøgelsen er alene en analyse af virksomhedernes egen evne til at påvise efterlevelse af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.

Virksomhederne scorer point mellem nul og to på tværs af 13 kerneindikatorer. Et resultat på et point betyder, at en virksomhed møder det mest basale kriterie for den specifikke indikator.

De 13 indikatorer er et udvalgt sæt af indikatorer, som er udviklet af initiativet Corporate Human Rights Benchmark i relation til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. 

Indikatorlisten er designet til at skabe et hurtigt overblik over en virksomheds tilgang til menneskerettighederne og evnen til at påvise efterlevelse af kravene fra FN’s retningslinjer.

Anbefalinger

På baggrund af rapportens konklusioner anbefaler Institut for Menneskerettigheder følgende tiltag på området:

• Den danske stat opfordres til at udvikle og håndhæve regler, der sikrer, at virksomhederne overholder og respekterer menneskerettighederne.
• Den danske stat bør sikre, at anden lovgivning på området ikke begrænser virksomhedernes respekt for menneskerettighederne. 
• Den danske regering bør forpligte sig på at udvikle og indføre en påkrævet lovgivning for nødvendig omhu, due dilligence. Danmark bør samtidig engagere sig aktivt i de verserende politiske og reguleringsmæssige udviklinger på EU-niveau. 
• Den danske regering bør iværksætte en juridisk undersøgelse af Danmarks muligheder for obligatorisk lovgivning for nødvendig omhu med menneskerettighederne - due dilligence. 
• Det skal sikres, at en obligatorisk lovgivning for nødvendig omhu er på linje med FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. 
• Regeringen bør også sikre en omfattende konsultation, når lovforslaget på området udvikles.