Publikation
Working paper: Er flygtningekonventionen forældet?

Er flygtningekonventionen forældet?

Er Flygtningekonventionen politisk ufleksibel? Beskytter Flygtningekonventionen de rigtige? Hvad skal vi egentligt med Flygtningekonventionen?

Det moderne flygtningesystem er under kolossalt pres. Både i Europa og i nærområderne er flere lande ved at bukke under for presset af flygtninge og migranter, der er kommet til inden for de seneste år. Andre lande forsøger at lede presset udenom deres territorium ved at lukke grænserne eller stramme op på asylreglerne, mens de stiller spørgsmålstegn ved hjørnestenen i den gældende flygtningeregulering – FN’s Flygtningekonvention fra 1951.

Konventionen er blevet kaldt forældet af både strammerne og dem, der mener flygtningebegrebet er alt for snævert i forhold til nye flygtningestrømme. Men Flygtningekonventionen har omvendt overlevet kritik i mere end 60 år, så passer det, at den er forældet? Og hvad skulle vi egentligt gøre i den nuværende situation, hvis vi ikke havde en flygtningekonvention?

Tidligere forskningschef på instituttet, Thomas Gammeltoft-Hansen samler i dette working paper trådene på området.

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk