Publikation
Hvornår må man lave positiv særbehandling? Personer med etnisk minoritetsbaggrund på arbejdsmarkedet

Hvornår må man lave positiv særbehandling?

Personer med etnisk minoritetsbaggrund på arbejdsmarkedet.

Formålet med denne rapport er at skabe større indsigt i, hvordan danske arbejdspladser anvender og kan anvende forskellige aktive tiltag som redskaber til at fremme lighed for etniske minoriteter på arbejdsmarkedet.

Vi håber at kunne bidrage til, at både myndigheder samt offentlige og private arbejdspladser i højere grad kan se fordelene ved at anvende aktive tiltag og dermed bidrage til at få flere etniske minoriteter i job. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er etniske minoriteter i langt mindre grad tilknyttet arbejdsmarkedet end majoritetsbefolkningen.

Rapporten viser, at mange arbejdsgivere er i tvivl om, hvilke tiltag der er lovlige. Der er en række lovgivningsmæssige barrierer i forhold til at arbejde med tiltag, der giver etniske minoriteter bedre muligheder på arbejdsmarkedet. De retlige rammer er snævre, og der mangler gennemsigtighed og klarhed omkring reglerne og deres anvendelsesområde.

Anbefalinger fra Institut for Menneskerettigheder

Der er behov for – både gennem ny lovgivning og styrket gennemsigtighed omkring eksisterende regler – at fremme etniske minoriteters lige muligheder på arbejdsmarkedet. Derfor anbefaler vi: Fjernelse af barrierer for arbejdsgiveres aktive tiltag.

  • At Beskæftigelsesministeriet opdaterer vejledning om forskelsbehandlingsloven og gennem konkrete eksempler gør det klart, i hvilke tilfælde og hvordan arbejdspladser frivilligt efter de gældende regler kan iværksætte aktive tiltag for at fremme lige muligheder for etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Herunder skal det tydeliggøres, hvilke tiltag der er lovlige og mulige at sætte i værk efter forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2, og § 9, stk. 3, uden dispensation.
  • At Beskæftigelsesministeriet giver offentligt tilgængelig information om gældende initiativer efter forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2, og om meddelte enkeltdispensationer efter § 6, stk. 2.
  • At offentlige og private arbejdsgivere får samme adgang til at fremme beskæftigelsesmulighederne for etniske minoriteter, som arbejdsgiverne allerede har for ældre lønmodtagere og personer med handicap. Instituttet anbefaler således, at ”etniske minoriteter” indsættes i forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 3, sammen med ældre lønmodtagere og personer med handicap.

Særligt ansvar for offentlige arbejdsgivere

  • At alle offentlige arbejdsgivere skal arbejde med måltal og politikker for at fremme etniske minoriteters reelle lighed, og at de løbende følges op på effekten af de iværksatte tiltag.

Private arbejdsgiveres redegørelse for aktiviteter i relation til ligebehandling af etniske minoriteter

  • At årsregnskabslovens § 99 a ændres således, at de cirka 1.200 største danske virksomheder under deres allerede eksisterende forpligtelse til at redegøre for samfundsansvar eksplicit pålægges at rapportere om deres aktiviteter i forhold til ligebehandling af etniske minoriteter.

 

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk