Saqqummersitat

Eqqagassanik ulorianartunik naammattumik isumaginninnginneq inuit pisinnaatitaaffiinik innarliinerusinnaavoq. Avatangiisinut mingutsitsisut toqunartortallit, inuup peqqissusaanut taamaattumillu peqqinnissamut-, inuunermut- namminerlu inuttut inuuneqarnissamik pisinnaatitaaffimmut sunniuteqarsinnaapput. Inuit pisinnaatitaaffiinut Institutip aamma Kalaallit Nunaanni Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit, Kalaallit Nunaanni ajoqutaasumik mingutsitsinermik pinaveersaartitsinerup akiuiniarlunilu suliniuteqarnerup sutigut pitsanngoriaateqartariaqarnerat pillugu, immikkoortut marluk erseqqissarpaat.

Utilstrækkelig håndtering af farligt affald kan medføre krænkelser af menneskerettighederne. Miljøgifte kan påvirke personers helbred og dermed deres ret til sundhed, liv og privatliv. Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder fremhæver to områder, hvor forebyggelsen og indsatsen mod skadelig forurening bør forbedres i Grønland.

Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Institutti Kalaallit Nunaanni 2022-2023-mi inuit pisinnaatitaaffii pillugit suliassaqarfimmi sammisat pillugit nalunaarummi takussutissiivoq.

Institut for Menneskerettigheder aflægger beretning om sit arbejde i Grønland til det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Kalaallit ilinniartut Danmarkimi ilinniartuunerup qanoq inneranik misigisaat – tamatumunnga atatillugu isummanik pigiliuteriikkanik peqataatinneqannginnermillu naapitsinerat, nalunaarusiami matumani qulaajarneqarpoq.

I ny analyse anbefaler Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Grønlands Handicaptalsmand og Institut for Menneskerettigheder, at den menneskeretlige beskyttelse styrkes for bo- og døgntilbudsbeboere i Grønland.

Institut for Menneskerettigheders udgiver sin årlige beretning til Folketinget om udviklingen for menneskerettigheder i Danmark. Beretningen giver et overblik over fremskridt og tilbageskridt for menneskerettigheder i det forgangne år.

Historisk opgør med menneskerettighedskrænkelser og udsigt til styrket beskyttelse mod voldtægt og vold er i fokus i Institut for Menneskerettigheders årlige beretning til det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Institut for Menneskerettigheders udgiver sin årlige beretning til Folketinget om udviklingen for menneskerettigheder i Danmark. Beretningen giver et overblik over fremskridt og tilbageskridt for menneskerettigheder i det forgangne år.

Kalaallit meerartaannik pinngitsaaliissummik arsaarinninnernut atatillugu angajoqqaatut piginnaasanut misissuutinik kulturimut naleqqussagaanngitsunik atuineq.

Nyt notat undersøger brugen af test, der ikke er kulturtilpassede, men bruges til at måle forældrekompetencer i forbindelse med tvangsfjernelse af grønlandske børn.

Arnat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut (CEDAW) nunat tamalaat akornanni arnat politikkikkut, aningaasaqarnikkut, inuttut atukkatigut, kulturikkut, innuttaasutut allatigullu naligiissitaanissaat pillugu pisinnaatitaaffinnik arlalinnik imaqarpoq.

Grønlands Råd for Menneskerettigheder har i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Ligestillingsråd lavet en kort og tilgængelig version af FN’s Kvindekonvention på grønlandsk.

Institut for Menneskerettigheder vurderer sammen med Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Grønlands Ligestillingsråd, at en samtykkebaseret voldtægtslovgivning i Grønland vil være et menneskeretligt fremskridt.

Kalaallit Nunaanni politikerit maannakkorpiaq oqallisigaat Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsimmi kinguaassiutitigut pinngitsaaliisarnermut aalajangersakkamik eqqussinissamut siunnersuut, akuersissuteqarnissamut piumasaqaammik tunngaveqartoq. Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Instituttip Kalaallit Nunaanni Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit aamma Kalaallit Nunaanni Naligiissitaanermut Siunnersuisoqatigiit peqatigalugit nalilerpaa, Kalaallit Nunaanni akuersissuteqarnermik tunngaveqartumik kinguaassiutitigut pinngitsaaliisarnermut aalajangersagaq inuit pisinnaatitaaffiini siuariarnerussasoq.