Årsberetning
Cover til beretningen

Beretning til det grønlandske parlament, Inatsisartut 2021-22

Historisk opgør med menneskerettighedskrænkelser og udsigt til styrket beskyttelse mod voldtægt og vold er i fokus i Institut for Menneskerettigheders årlige beretning til det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Institut for Menneskerettigheder aflægger beretning om sit arbejde i Grønland til det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Beretningen er Institut for Menneskerettigheders årlige overblik over, hvordan det går med arbejdet for fremme og beskytte menneskerettigheder i landet i samarbejde med blandt andre Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

I beretningen fremhæver Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder vigtigheden af, at den danske stat efter anmodninger fra Inatsisarut og Naalakkersuisut har givet tilsagn om at foretage en uvildig undersøgelse af spiralsagen og en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark i perioden efter Anden Verdenskrig og til i dag.

Centralt i beretningen er også, at Grønland styrker retten til selvbestemmelse og seksuel og personlig integritet. Her fremhæver Institut for Menneskerettigheder, at Grønland har igangsat at få indført en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i kriminalloven, at psykisk vold er kommet på dagsordenen, og at Grønland har valgt at tiltræde Istanbulkonventionen. Derudover er retten til uddannelse for mennesker med handicap og behovet for en styrket lovgivning mod diskrimination også i fokus.

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk