Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Formålet med domstolen er at sikre, at medlemslandene efterlever Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Derfor skal det være muligt for både borgere og stater at klage, hvis de mener, at menneskerettighederne krænkes. I de seneste år har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagt mere end 1.000 domme om året.

En stat er ikke kun forpligtet i forhold til de domme, der fælles mod staten selv. Alle de europæiske stater, der har tilsluttet sig, skal løbende følge de afgørelser, der falder ved EMD. Staterne er således forpligtet til at justere lovgivning og praksis, så de lever op til EMD’s afgørelser.

Danmark er flere gange blevet dømt ved EMD, som har hjemme i Strasbourg.

Du kan klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Klager kan ikke bringes direkte til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som første instans. Sager skal først behandles færdig af alle statens egne klage- og ankemyndigheder. Hvis en sag derefter bringes til EMD, skal den beskrives. Denne beskrivelse skal indeholde:

• En kort præsentation af klagen
• En henvisning til de rettigheder og friheder, som, anklager mener, er blevet krænket
• En oversigt over de administrative og/eller retlige afgørelser, som myndighederne har truffet i sagen.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolssekretariat besvarer altid en henvendelse. Sekretariatetkan bede om flere oplysninger til klagen. Hvis sekretariatet umiddelbart vurderer, at klagen ikke kan behandles af EMD, vil sekretariatet meddele det til klageren.

Det er ikke et krav at have en advokat for at klage til domstolen, men hvis sagen bringes videre og behandles, skal klageren som hovedregel være repræsenteret af en advokat.

Sådan vurderes sagen

Når sekretariatet har modtaget klagen, bliver den registreret i EMD som en formel klage. Fra det tidspunkt er der aktindsigt i sagen, medmindre EMD beslutter, at klagesagen, eller en del af den, ikke skal være åben for offentligheden. Klageren kan dog anmode om, at klagerens navn ikke offentliggøres.

Hvis klagen ikke afvises, vil behandlingen fortsætte i det såkaldte Kammer. Kammeret, som består af syv dommere, beder om statens opfattelse af klagesagen. Det kan også indkalde klageren og staten til et offentligt retsmøde, hvor parterne kan fremføre deres synspunkter.

Som udgangspunkt vil Kammeret forsøge at få klageren og staten til at indgå et forlig. Hvis det sker, vil Kammeret afslutte sagen ved at træffe en afgørelse, der beskriver sagen og løsningen.

Indgår parterne ikke et forlig, skal Kammeret afsige en dom. Sagen kan også overlades til Storkammeret, hvis sagen rejser væsentlige spørgsmål om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det kan dog afvises af stat eller klager.

Ankemuligheder

Hvis staten eller klageren mener, at Kammerets dom er forkert, kan de hver især inden tre måneder efter domsafsigelsen bede om, at sagen behandles af Storkammeret. Et udvalg på fem af Storkammerets sytten dommere skal derefter beslutte, om sagen skal behandles hos dem.

Vil man som borger klage, anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at man læser hele vejledningen på Justitsministeriets hjemmeside.