Afgørelsesdatabasen
I listen over sager fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Den Europæiske Menneskerettighedskommission har vi som udgangspunkt ikke medtaget sager, som er blevet slettet fra organernes sagslister (’Struck out of the list’/'Discontinued cases'), fx fordi sagen ikke opfyldte de formelle kriterier for at klage, eller fordi klageren har trukket klagen tilbage.
Hvis du har spørgsmål til databasen eller vil indberette eventuelle fejl og mangler, så skriv til legaldepartment@humanrights.dk.
1 Søgning på fritekst
Her kan du søge på titel, sagsnummer eller ord i resumeerne. Du kan ikke søge i selve PDF-filerne.
2 Start- og slutdato
Her kan du indskrænke din søgning til at vedrøre sager fra en bestemt periode.
Hvis du fx er interesseret i alle nyere sager fra og med 2012, vælger du "2012" i feltet "År", med lader feltet "Og" stå tomt.
Hvis du kun er interesseret i sager fra ét år, vælger du samme årstal i felterne "År" og "Og".
3 Type
Her kan du søge på, hvilken type afgørelse eller udtalelse, der er tale om.
"Dom": Sager fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller -kommission, som er realitetsbehandlet.
"Admissibilitet": Sager fra både FN's traktatkomitéer og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol/-kommission, hvor der er taget stilling til, om en klage skal tages op til realitetsbehandling, eller om den skal afvises.
"Udtalelse": Sager fra FN's traktatkomitéer.
4 Resultat
Her kan du søge efter sager, hvor du er interesseret i et bestemt resultat.
"Krænkelse": Vælg denne, hvis du vil fremsøge sager, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol/-kommission eller FN's traktatkomitéer har fundet, at en rettighed er krænket.
"Ikke krænkelse": Vælg denne, hvis du vil fremsøge sager, hvor ;Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol/-kommission eller FN's traktatkomitéer har fundet, at ingen rettigheder er krænket.
"Afvisning": Vælg denne, hvis du vil fremsøge sager, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol/-kommission eller FN's traktatkomitéer har afvist at behandle klagen i sin realitet.
"Antaget til realitetsbehandling": Vælg denne, hvis du vil fremsøge sager, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol/-kommission eller FN-komiteerne i en afgørelse om admissibilitet har fundet, at klagen skal behandles i sin realitet.
5 Internationalt organ
Her kan du vælge de internationale organer, du er interesseret i at finde afgørelser fra. Du kan vælge flere organer ved at holde ctrl nede, mens du klikker på de relevante organer.
"Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, EMD – ej Storkammer": Hvis du kun vælger denne, medtages domme fra EMD’s Storkammer ikke.
"Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, EMD – Storkammer": Hvis du kun vælger denne, medtages alene domme fra EMD’s Storkammer.
"Den Europæiske Menneskerettighedskommission": Vælg denne, hvis du er interesseret i sager fra den tidligere kommission, som eksisterede fra 1954 til 1998.
Hvis du er interesseret i at fremsøge alle sager fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol/-kommission, skal du vælge alle tre organer ovenfor.
FN's traktatkomitéer (flere muligheder): Vælg disse, hvis du er interesseret i sager fra FN's traktatkomitéer, hvor Danmark har godkendt, at den respektive komité kan behandle individuelle klager.
6 Nationalt organ
Her kan du fremsøge sager ud fra hvilket dansk organ, hvis afgørelse er blevet indklaget over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol/-kommission eller en af FN's traktatkomitéer. Du kan vælge flere organer ved at holde ctrl nede, mens du klikker på de relevante organer.
"Højesteret": Vælg denne for sager, som vedrører klager over domme afsagt ved Højesteret.
"Flygtningenævnet": Vælg denne for sager, som vedrører klager over afgørelser om asyl fra Flygtningenævnet.
"Procesbevillingsnævnet": Vælg denne for sager, som vedrører klager over afslag på anmodninger om 2. eller 3. instansbevillinger fra 1. januar 1996 (se også "Justitsministeriet" nedenfor).
"Vestre Landsret": Vælg denne for sager, som vedrører klager over domme afsagt ved Vestre Landsret.
"Østre Landsret": Vælg denne for sager, som vedrører klager over domme afsagt ved Østre Landsret.
"Sø- og Handelsretten": Vælg denne for sager, som vedrører klager over domme afsagt ved Sø- og Handelsretten.
"Byretterne": Vælg denne for sager, som vedrører klager over domme afsagt ved byretterne.
"Anklagemyndigheden": Vælg denne for sager, som vedrører klager over typisk anklagemyndighedens valg om ikke at forfølge en straffe- eller politiretlig sag. Det kan også være sager, hvor anklagemyndigheden ikke har fundet, at en politibetjents handling skal sanktioneres.
"Justitsministeriet": Vælg denne for sager, som vedrører klager over afslag på anmodninger om 2. eller 3. instansbevillinger før 1. januar 1996 (se også "Procesbevillingsnævnet" ovenfor).
"Arbejdsretten": Vælg denne for sager, som vedrører klager over Arbejdsrettens afgørelser, som kan være sager inden for det kollektive arbejdsretlige områder, fx sager vedr. eksklusivaftaler.
"Rigsretten": Vælg denne for sager, som vedrører klager over en rigsrets dom i sager mod ministre, der er tiltalt for ulovlig embedsførelse.
"Andet": Her finder du sager om klager over diverse organers afgørelser og udtalelser. Det kan fx være administrative afgørelser fra styrelser eller ministerier, udtalelser fra Ombudsmanden, afslag på statsborgerskab m.v. Det kan også være sager om klager over afgørelser fra organer under fx EU eller ILO.
7 Emner
Du kan her søge på forskellige emner på tværs af de forskellige organer. Du kan vælge flere emner ved at holde ctrl nede, mens du klikker på de relevante organer. Vælger du flere emner, fremsøger du sager, som indeholder alle de valgte emneord og således ikke blot ét af dem.