S.M. v. Denmark

Dato for afgørelse

Klageren er en dansk statsborger, som blev tvangsindlagt og efterfølgende idømt psykiatrisk behandling på ubestemt tid efter at være blevet dømt for 31 tilfælde af fremsættelse af trusler mod forskellige læger og andre ansatte indenfor psykiatrien. Ifølge klageren var indlæggelsen i strid med artikel 14, 15 og 16 sammenholdt med artikel 4, 17 og 25 i FN’s Handicapkonvention om bl.a. personlig frihed, frihed for umenneskelig eller nedværdigende behandling og frihed for udnyttelse, vold og misbrug, idet klager blev tvangsindlagt på grund af sit psykosociale handicap og blev tvangsmedicineret.

FN’s Handicapkomité udtalte, at afgørelsen ved ikke at fastsætte en maksimal indlæggelsestid udsatte klageren for muligheden for en meget længere sanktion, end der ville blive pålagt en lovovertræder med et ”sundt sind”, hvorfor tvangsindlæggelsen var i strid med klagers rettigheder efter artikel 14. Komitéen fandt derudover, at tvangsmedicineringen af klageren, som påførte ham smerte og gjorde ham selvmordstruet, var i strid med hans rettigheder under artikel 17 sammenholdt med artikel 25.

Internationalt organ
FN’s Handicapkomité, CRPD
Emner
Handicap Tortur mv.
Afgørelsestype
Udtalelse
Resultat
Krænkelse
Artikel
Artikel 4, 17 og 25 i FN’s Handicapkonvention
Sagsnummer
61/2019
Nationalt organ
Andet
Hvis du har spørgsmål til databasen eller vil indberette eventuelle fejl og mangler, så skriv til monitoring@humanrights.dk. Databasen er opdateret med de afgørelser og udtalelser, som på opdateringstidspunktet er tilgængelige for instituttet. Der kan særligt forekomme forsinkelser, hvad angår opdateringen af FN-komiteernes udtalelser.