Retningslinjer for debat på sociale medier

Reningslinjer for sociale medier: Facebook, Twitter og LinkedIn
Institut for Menneskerettigheder giver plads til debat på vores sociale medier. Et sæt enkle retningslinjer skal gøre det trygt at blande sig i debatten.

Vi holder af god og berigende debat. På vores platforme skal alle derfor  føle sig trygge og have mod på at give deres mening til kende.

Alle er velkomne til at stille spørgsmål og kommentere på vores sociale medier - med respekt for hinanden og i en god tone.

Vi forbeholder os ret til at slette indlæg og kommentarer, der ikke overholder vores retningslinjer for debat.

Ingen had 

  • Du må ikke opfordre til vold eller kriminalitet
  • Hadefulde, injurierende, diskriminerende, krænkende, racistiske, truende eller vulgære indlæg slettes
  • Du er selv ansvarlig for, at din profil eller dine bidrag ikke har racistisk karakter, er strafbare eller på anden måde krænker andres rettigheder. Det gælder også profilbilleder, tekst, billeder og links
  • Du må ikke uploade videoer eller billeder, som du ikke har rettigheder til, eller som indeholder voldeligt, pornografisk eller stødende indhold.
  • Indhold, der strider mod dansk lovgivning, slettes, og vi anmelder trusler til politiet.

God tone

  • Vi fjerner indlæg, som ikke er skrevet i en ordentlig tone. Det betyder, at indlæg, som er injurierende, diskriminerende eller krænkende, slettes
  • Du skal respektere privatlivets fred, så du må ikke offentliggøre andre personers fulde navn, adresse, telefonnummer, e-mail eller lignende.

Spam fjernes

  • Dine indlæg må ikke indeholde kommercielle reklamebudskaber eller have til hensigt at skabe trafik til andre platforme.
  • Vi forbeholder os desuden ret til at fjerne enslydende kommentarer, der gentages under flere opslag uden at have relevans for de pågældende opslag.
  • Indlæg, der ikke har en personlig afsender eller har karakter af spam, slettes.


Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg, som ikke lever op til ovenstående retningslinjer. Hvis du gentagne gange undlader at overholde ovenstående retningslinjer, kan vi vælge at blokere dig fra siden.

Bidrag til debatten 

Vi giver plads til debat under de gældende retningslinjer på følgende sociale medier: 
Twitter
LinkedIn
Facebook

Vi modererer debatter på Institut for Menneskerettigheders sociale medier inden for normal arbejdstid. Hvis du skulle støde på kommentarer, der ikke overholder vores retningslinjer, er du velkommen til at gøre os opmærksom på det. 

Har du spørgsmål til ovenstående retningslinjer, forslag til forbedringer eller spørgsmål til et eventuelt slettet indlæg, er du velkommen til at skrive til Maria Bierbaum Oehlenschläger på e-mail maoe@humanrights.dk.

Du er altid velkommen til at sende en e-mail med ris, ros, kommentarer og spørgsmål til info@humanrights.dk.

Kontakt

Kommunikationsmedarbejder, Kommunikation og engagement