Om menneskerettigheder

Menneskerettighedseksperter er enige om, at menneskeretlige ideer som værdighed og fredelig sameksistens kan spores langt tilbage i tiden. De nyere og internationale menneskerettigheder har, ifølge eksperter, et par hundrede år på bagen.

 

Videoen her forklarer menneskerettighederne - kort fortalt:
Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

 

Den spæde start

De første moderne menneskerettigheder opstår som en del af oplysningstiden. Blandt de vigtigste og første dokumenter er Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, som blev underskrevet i 1776, og den franske Erklæring om Menneskets og Borgerens Rettigheder, som blev vedtaget i 1789.

Fokus for de to erklæringer er frihed og lighed for loven. Sammen med andre demokratiske grundtanker som ytrings- og organisationsfrihed, retten til privat ejendom og privatliv skrives de ind i flere europæiske staters forfatninger. Eksperter kalder perioden for menneskerettighedernes første generation.

Selvom mennesker på papiret nu er lige, kan lighed gradbøjes – nogen er mere lige end andre. Det er de amerikanske slavers ikke-eksisterende menneskerettigheder et markant bevis på. Kvinders manglende stemmeret viser også, at der er plads til forbedringer i første generation.

Anden generation af menneskerettighederne udspringer af tankerne i første generation, men er i høj grad påvirket af samfundsudviklingen. I takt med at befolkningen flytter fra land til by, opstår der behov for et sikkerhedsnet i tilfælde af sygdom eller arbejdsløshed. Det er en kamp, hvor den voksende arbejderbevægelse tager teten. Bevægelsen kæmper for, at staterne påtager sig et ansvar for at sikre borgernes basale økonomiske og sociale rettigheder. Kampen vindes, og rettighederne skrives gradvist ind i de fleste europæiske landes lovgivning i slutningen af 1800-tallet.

International og dansk lovgivning

Første og Anden Verdenskrig viser tydeligt, at menneskerettighederne ikke er en garanti. Derfor opretter en række stater i 1945 De Forenede Nationer (FN). Målet for FN er at sikre varig fred mellem staterne. FN kæmper dog også for at sikre individets basale menneskerettigheder og beskytte det mod overgreb. Som en del af arbejdet vedtager FN’s Generalforsamling i 1948 FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Erklæringen er ledestjerne for en række resolutioner, erklæringer og love.

I 1950 vedtager Europarådet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Konventionen træder i kraft i 1953 og inkorporeres i dansk lovgivning i 1992.

Danmark opretter i 1987 Center for Menneskerettigheder, der i 2002 bliver til Institut for Menneskerettigheder under Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM). Fra 2012 er Institut for Menneskerettigheder igen blevet en selvstændig, uafhængig institution. Vi er Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution og er en del af et globalt netværk af ligestillede institutioner.

FN's Generalforsamling opretter FN’s Menneskerettighedsråd ved en resolution den 15. marts 2006, og dermed får menneskerettigheder formel status i FN.

Den seneste FN-konvention er fra 2008, hvor FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap (Handicapkonventionen) trådte i kraft.