Payam v. Danmark

Payam mod Danmark (ikke krænkelse). Klager, som er afghansk statsborger, var blevet idømt 3 års fængsel samt udvist med permanent indrejseforbud for våbenbesiddelse i form af en ladt pistol på et offentligt område. Klager havde i øvrigt en kriminalitetshistorik med to tidligere betinget udvisninger.

Klager var omkring 26 år gammel og indrejst i Danmark som 3-årig, og har lovligt tilbragt det meste af sin barndom og ungdom i Danmark.

EMD fandt, at indgrebet i klagerens familieliv blev understøttet af relevante og tilstrækkelige grunde. Det permanente indrejseforbud var berettiget på grund af det forhold, at klagerens forbrydelser, der førte til udvisningen, var af en sådan karakter, at han på daværende tidspunkt udgjorde en alvorlig trussel mod den offentlige orden. Derudover udviste klageren en manglende vilje til at efterleve dansk ret til trods for to tidligere betinget udvisninger.

EMD bemærkede, at der i alle instanser var en eksplicit og grundig vurdering af, om udvisningen kunne anses for at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. EMD udtalte, at det ikke tilkom EMD at vurdere sagens realitet (herunder især vurdering af de faktiske forhold vedrørende proportionalitet) i stedet for de kompetente nationale myndigheders vurdering. Dette ville EMD alene gøre, hvis der var væsentlige grunde til det, hvilket ikke var tilfældet i den foreliggende sag. EMD fandt derfor, at udvisningen ikke var i strid med EMRK artikel 8.

Klager havde også indgivet en klage om risikoen for at blive udsat for totur eller anden behandling i strid med EMRK artikel 3 ved udvisning til Afghanistan. EMD tog ikke stilling til dette forhold, da klager ikke havde udtømt sine klagemuligheder i Flygtningenævnet, samt det forhold, at klager siden sin løsladelse fra fængslet i september 2022 havde holdt sig skjult.