Dian v. Denmark

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afvist sagen Dian mod Danmark. I sagen var en rumænsk tigger blevet straffet med 20 dages fængsel for at tigge på Strøget i København. 

I afgørelsen vurderede Menneskerettighedsdomstolen, at det var manden i sagen, som måtte bevise, at han var udsat i en grad, som gjorde det nødvendigt for ham at tigge. Det havde han ikke bevist, og Domstolen fremhævede en række områder, hvor der var uafklarede spørgsmål til mandens økonomiske og sociale situation. Samtidig bemærkede Menneskerettighedsdomstolen, at der i Danmark er adgang til offentlig hjælp, hvilket også gælder for EU-borgere, som opholder sig lovligt i Danmark, da de kan søge om hjemsendelsesbistand. Menneskerettighedsdomstolen var ikke overbevist om, at klageren var nødlidende, at tiggeri var den eneste mulighed for at sikre hans overlevelse, eller at han tiggede for at overkomme en inhuman og sårbar situation. 

Menneskerettighedsdomstolen tog også stilling til de danske regler om tiggeri. Her vurderede Domstolen, at der i Danmark ikke er et generelt forbud mod tiggeri. Det skyldes for det første, at det er et krav for at straffe for tiggeri, at tiggeriet sker ved en personlig henvendelse, som er til gene for offentligheden, og at personen tidligere har modtaget en advarsel. Derudover gælder der et forbud mod tiggeri på gågader, på stationer, i eller udenfor supermarkeder og i den offentlige transport. Menneskerettighedsdomstolen vurderede derfor, at klageren kan fortsætte med at tigge i København og andre steder i Danmark uden for de nævnte områder, såfremt det sker på en måde, som ikke er til gene for offentligheden. 

På den baggrund nåede Menneskerettighedsdomstolen frem til, at artikel 8 om retten til respekt for privatlivet ikke fandt anvendelse i sagen, som derfor blev afvist. 

Domstolen nåede også frem til, at der ikke var en krænkelse af artikel 10 om ret til ytringsfrihed, som derfor ikke blev nærmere behandlet i sagen.