Instituttet anser det for positivt, at Kulturministeriet arbejder for at styrke børn og unges rettigheder på sociale medier og andre digitale tjenester. Instituttet anbefaler dog, at legal-definitionen af ”skadeligt indehold” og ”skadelige funktioner” samt bruttolisten over skadelige funktioner tænkes ind i reguleringen af ulovligt indhold og EU-forordningen om digitale tjenester (Digital Service Act (DSA)), navnlig i forhold til kravet om vurdere og begrænse systemiske risici.
På grund af de ekstremt alvorlige konsekvenser af risikoen for, at børn kan være blevet frigivet til adoption på et ulovligt grundlag, opfordrer Institut for Menneskerettigheder til, at kravene til sagsoplysning i de konkrete sager skærpes mest muligt. Instituttet opfordrer også til, at man undersøger, hvordan en fremtidig PAS-ordning i højere grad kan bistå adopterede med at få kendskab til egen historie og sikre den adopteredes ret til identitet.
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at obligatoriske sprogprøver på skoler, hvor mere end 30% af eleverne bor i udsatte boligområder, kan være diskriminerende, fordi de ikke er egnede til at nå målet om at styrke elevernes dansksproglige kundskaber. Sprogprøverne bør derfor ikke videreføres.
Instituttet anbefaler, at kommunen skal begrunde hvorfor mindre indgribende tiltag ikke er iværksat, og at kommunen informerer barnet eller den unge samt forældrene om retten til at søge om samvær efter adoptionen hos Familieretshuset.
Instituttet vurderer, at forældreansvarsvejledningen ikke i tilstrækkelig grad sikrer barnets og forældrenes ret til samvær efter adoption. Instituttet anbefaler derfor, at vejledningen ændres, så samvær efter adoption som udgangspunkt skal anses for at være til barnets bedste.
Instituttet vurderer, at lovforslagene vil medføre en styrkelse af de berørte børn og unges rettigheder. Der er dog tale om en særdeles sårbar gruppe børn og unge, og lovforslagene løser ikke alle problemer på området. Derfor er det væsentligt, at der bliver fulgt op på lovforslagene.
For at give et nuanceret og retvisende billede af historien om Nordatlanten og rigsfællesskabet anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at grønlandske og færøske perspektiver inddrages i det materiale, der anvendes, når skoleelever undervises i heri.
Instituttet finder det særdeles positivt, at Naalakkersuisut har besluttet at fremme initiativet om, at Grønland skal have en national handlingsplan, for at sikre efterlevelse af Børnekonventionen. Instituttet anbefaler, at Naalakkersuisut under hvert enkelt initiativ i handlingsplanen præciserer den ansvarlige myndighed, initiativets sigte samt de påkrævede økonomiske midler.
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at regeringen foreslår iværksættelse af strafferetlige initiativer mod digitale krænkelser, herunder grooming og sextortion rettet mod børn. Instituttet finder det endvidere positivt, at regeringen foreslår at sidestille tilsnigelse til samleje med voldtægt i straffeloven samt inddrage gerningspersonens formåen af den forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv som omfattet af straffelovens regler om voldtægt mv. Endelig tilslutter Instituttet sig, at det er relevant med en sproglig modernisering af en række bestemmelser vedrørende deling af seksuelt eller seksualiseret materiale, herunder seksuelt overgrebsmateriale. Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet tydeliggør gerningsindholdet i bestemmelsen om grooming og klart definerer begrebet seksuel krænkelse i bestemmelsen, enten ved en selvstændig definition eller ved en henvisning til de omfattede bestemmelser i straffeloven. Instituttet anbefaler derudover, at Justitsministeriet foretager en analyse af samspillet mellem den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse og kriminaliseringen af udnyttelse af en persons psykiske eller kognitive handicap til at skaffe sig samleje med vedkommende.
Instituttet finder det positivt, at mennesker med handicap får mulighed for at få forrang til optag på gymnasiale uddannelser. Instituttet anbefaler, at det præciseres i en vejledning, hvornår ansøgere med handicap har ret til forrang
Selvom handlingsplanen generelt har gode og velbegrundede intentioner foreslår instituttet bl.a., at der arbejdes videre med udmøntningen af handlingsplanen.
Instituttet finder det særdeles positivt, at børn og unge under 18 år får mulighed for at ændre juridisk køn, og at refleksionsperioden på seks måneder som betingelse for at ændre juridisk køn ophæves. Instituttet bemærker, at det er vigtigt, at ansøgere får korrekt vejledning om, hvad det indebærer at ændre juridisk køn.
Instituttet anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet overvejer at udvide forslaget, så mulighederne for fravigelse af en række forskellige krav skal gælde alle nytilkomne flygtninge, herunder flygtningebørn.
Instituttet anbefaler, at der i ungdomskriminalitetsloven tages mere højde for det enkeltes barn konkrete situation, og at borgerens retsgarantier forbedres, hvis politiet vil etablere en visitationszone eller foretage overvågning af en persons færden.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Social- og Ældreministeriet i sin handlingsplan redegør for opholdskravet til sociale ydelser, herunder kontanthjælp og børne- og ungeydelse samt effekterne heraf. Instituttet anbefaler endvidere, at ministeriet i handlingsplanen redegør for de skærpede udlejnings- og anvisningsregler i den almene boligsektor samt konsekvenserne heraf.
Instituttets finder, at foreliggende lovudkast til barnets lov på en række punkter vil være et tilbageskridt for beskyttelsen af barnets ret til familieliv og til beskyttelse og omsorg.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det skrives ind i bemærkningerne til lovudkastet, at Børne - og Undervisningsministeriet
efter en nærmere angivet periode evaluerer reglernes anvendelse i praksis, herunder reglernes effekt på ligebehandlingen af elever med etnisk minoritetsbaggrund.
Det er instituttets vurdering, at det bør sikres, at en indskrænkning i ydelser overfor en forsørger søges gennemført, så tiltaget ikke får yderligere negative konsekvenser for barnet/børnene.
Instituttet foreslår fastholdelse af tiltænkt fokus på en række aktører samt involvering af børn/unge i delevaluering 4 af Ungdomskriminalitetsnævnet, der vil fokusere på udmøntning af afgørelser, tilsyn og genindbringelser for nævnet.
Instituttet finder det særdeles tvivlsomt, om et samtykke afgivet af en mor til adskillelse fra sine børn under de givne vilkår kan anses for frivilligt og informeret og dermed gyldigt. Ligesom instituttet vurderer, at barnets tarv skal komme i første række, når det besluttes, om børnene skal hentes hjem med deres mødre.
Instituttet har henset til det generelle oplæg for delevaluering 1 og 2 af Ungdomskriminalitetsnævnet ikke konkrete bemærkninger, men imødeser evalueringen.
Instituttet anbefaler, at ministeriet indfører tilsvarende rettigheder og tilbud til mænd - og de børn der ledsager dem - om midlertidigt ophold som dem, der tilbydes kvinder efter servicelovens § 109. Det anbefales også, at ministeriet undersøger mulighederne for at forenkle retssikkerhedslovens regler om opholds-, handle- og betalingskommune for at sikre, at hjemløse, der bevæger sig på tværs af kommuner, får den hjælp, støtte og omsorg, de har behov for og krav på
