Regeringens lovudkast mod koranafbrændinger er uklart, og håndhævelsen kan gå for vidt i forhold til ytringsfriheden, vurderer Institut for Menneskerettigheder.
Instituttet anbefaler, at ytringer fremsat i lukkede kredse ikke længere omfattes, og at henvisningen til udlændinge, der "på anden måde udbedrer en religion eller tro", udgår af bestemmelsen.
Instituttet anbefaler bl.a., at Justitsministeriet foretager en udførlig vurdering af proportionaliteten og nødvendigheden af, om straffelovens § 136, stk. 3, skal bevares. Instituttet anbefaler også, at regeringen afsøger andre løsninger på negativ social kontrol og parallelsamfund uden at indføre yderligere indskrænkninger i personers ytrings- og religionsfrihed.
Redegørelsen bør også forholde sig til, hvordan indførte restriktioner har ramt borgerne og ikke alene myndighedssamarbejdet omkring anvendelsen af epidemiloven.
Instituttet anbefaler bl.a., at regeringen sikrer mulighed for og adgang til kurser m.v., hvor relevante myndighedsaktører kan tilegne sig viden om religiøs ret og praksis i ægteskabs- og skilsmissespørgsmål. Det anbefales også, at ministeriet foretager en udførlig vurdering af proportionaliteten og nødvendigheden af den foreslåede udvidelse af straffelovens § 136, stk. 3, set i lyset af, at der ved bestemmelsen skabes hjemmel til yderligere indgreb i ytrings- og religionsfriheden.
Instituttet har for at nuancere retningslinjerne nogle konkrete forslag til tilføjelser til vejledning om frigivelse af børn til national adoption (bilag J) i forhold til tvangsadoption, og vejledning om separation og skilsmisse (bilag L) i forhold til spørgsmålet om mægling ved en præst i forbindelse med ægteskabets afslutning.
Instituttet vurderer, at det er bekymrende at udkastets anvendelsesområde er uklart og anbefaler b.la., at Udlændinge- og Integrationsministeriet præciserer på hvilket grundlag personer kan blive optaget på den offentlige forbudsliste.
Instituttet finder, at det maksimale tidsrum, som kommunerne får til at afholde en grundlovsceremoni, bør være kortere end 4 måneder efter en lov om indfødsrets meddelelse. Instituttet finder endvidere, at kommunernes opslag på deres hjemmeside af datoen for afholdelsen af en ceremoni bør ske i forlængelse af en lov om indfødsrets meddelelses ikrafttræden. Endelig finder instituttet, at kommunerne altid bør kunne udlevere blanketter til underskrivelse under en ceremoni – for at tage højde for, at ansøgerne kan have glemt en tilsendt blanket eller fejlagtigt kan have udfyldt den før ceremonien.
Institut for Menneskerettigheder har afgivet et høringssvar til et lovudkast fra Udlændinge- og Integrationsministeriet omkring krav om obligatorisk håndtryk med en myndighedsperson i forbindelse med en statsborgerskabsceremoni i kommunerne. Instituttet finder kravet om håndtryk problematisk og fremhæver, at tilfældigheder med stor sandsynlighed vil spille ind ved tildeling af statsborgerskabet, idet deltagernes køn vil være afgørende for, om ansøgere, som efterlever den religiøst begrundede praksis med ikke at give hånd til personer af det modsatte køn, opnår dansk statsborgerskab. Det skyldes, at ansøgere af samme køn som borgmesteren (eller dennes stedfortræder) vil kunne opfylde håndtrykskravet og blive danske statsborgere, hvorimod personer med andet køn ikke vil blive statsborgere. Kravet om håndtryk kan risikere at udgøre indirekte diskrimination på baggrund af religion. Instituttet finder på grund af den manglende retslige forudsigelighed på så væsentligt et område, som tildeling af statsborgerskab, at håndtrykskravet som betingelse for dansk statsborgerskab bør genovervejes med henblik på i det mindste at fjerne betydningen af de rene tilfældigheder.
Instituttet anbefaler at Undervisningsministeriet redegør for de kriterier ministeriet vil lægge til grund i vurderingen af friskolers opfyldelse af kravene
