Instituttet finder det positivt, at ministeriet lægger op til en implementering af statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f, i dansk ret. Instituttet er dog ikke enig i ministeriets fortolkning og vurdering af, at den foreslåede bestemmelse ikke indebærer fortabelse af indfødsret, og at ordningen derfor ikke berøres af EU-retten.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ændrer udkastet til lovforslag således, at retten til at opnå statsborgerskab ved erklæring igen kommer til at omfatte alle unge (både nordiske og ikke-nordiske), som er opvokset her i landet.
Instituttet finder det særdeles tvivlsomt, om et samtykke afgivet af en mor til adskillelse fra sine børn under de givne vilkår kan anses for frivilligt og informeret og dermed gyldigt. Ligesom instituttet vurderer, at barnets tarv skal komme i første række, når det besluttes, om børnene skal hentes hjem med deres mødre.
Instituttet anbefaler bl.a., at lovudkastet ændres således, at frakendelse af statsborgerskab kun kan komme på tale i forhold til personer, der aktuelt har dobbelt statsborgerskab.
Instituttet anbefaler bl.a., at solnedgangsklausulen udskydes for at afvente resultatet af en række verserende sager om administrativ frakendelse af statsborgerskab ved domstolene
Det foreslås at udvide længden af en afgørelse om nægtelse af pas. Instituttet anbefaler, at muligheden forbeholdes helt særlige tilfælde, og at reglerne evalueres.
Dele af forslaget giver anledning til betænkeligheder. Instituttet anbefaler på den baggrund, at forvaltningsloven finder anvendelse, og at lovforslaget flere steder præciseres.
Den foreslåede ordning om indfødsretslovens § 1 vil stride mod flere statsborgerretlige principper, som navnlig er kommet til udtryk i Europarådets Statsborgerretskonventions artikel 7, stk. 2. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at denne del af forslaget ikke fremsættes for Folketinget.
Flere aspekter af den foreslåede ordning giver anledning til væsentlige betænkeligheder. Instituttet anbefaler på den baggrund en række ændringer i lovudkastet, blandt andet at administrative afgørelser om frakendelse af statsborgerskab automatisk indbringes for domstolene.
Med udkastet til anordningen foreslås indfødsretsloven opdateret således, at der er overensstemmelse mellem den i Danmark og i Grønland gældende lov om dansk indfødsret. Instituttet finder det positivt, at der med udkastet lægges op til at harmonisere reglerne om dansk statsborgerskab for hele riget.
Institut for Menneskerettigheder har afgivet et høringssvar til et lovudkast fra Udlændinge- og Integrationsministeriet omkring krav om obligatorisk håndtryk med en myndighedsperson i forbindelse med en statsborgerskabsceremoni i kommunerne. Instituttet finder kravet om håndtryk problematisk og fremhæver, at tilfældigheder med stor sandsynlighed vil spille ind ved tildeling af statsborgerskabet, idet deltagernes køn vil være afgørende for, om ansøgere, som efterlever den religiøst begrundede praksis med ikke at give hånd til personer af det modsatte køn, opnår dansk statsborgerskab. Det skyldes, at ansøgere af samme køn som borgmesteren (eller dennes stedfortræder) vil kunne opfylde håndtrykskravet og blive danske statsborgere, hvorimod personer med andet køn ikke vil blive statsborgere. Kravet om håndtryk kan risikere at udgøre indirekte diskrimination på baggrund af religion. Instituttet finder på grund af den manglende retslige forudsigelighed på så væsentligt et område, som tildeling af statsborgerskab, at håndtrykskravet som betingelse for dansk statsborgerskab bør genovervejes med henblik på i det mindste at fjerne betydningen af de rene tilfældigheder.
