Instituttet finder det positivt, at der i det fremsatte lovforslag er foretaget en lang række præciseringer i lovens anvendelsesområde. Bestemmelsen kan grundet sin skønsprægede natur dog fortsat volde udfordringer for de retshåndhævende myndigheder. Instituttet anbefaler derudover, at lovbemærkningerne beskriver de menneskeretlige anbefalinger imod indførelsen af blasfemibestemmelser, som anses for at medføre risici for unødvendige begrænsninger i ytringsfriheden.
Regeringens lovudkast mod koranafbrændinger er uklart, og håndhævelsen kan gå for vidt i forhold til ytringsfriheden, vurderer Institut for Menneskerettigheder.
Instituttet ser overordnet set positivt på de ændringer, som der med lovforslaget lægges op til. Instituttet har endvidere en række forslag til justeringer af offentlighedsloven, som bliver udfoldet i høringssvaret. Instituttet anbefaler bl.a., at offentlighedslovens §§ 27, nr. 2, og 29, stk. 1, sidste pkt., ophæves.
Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet overvejer at foreslå et andet organ end Rigspolitiet til at være kompetent myndighed efter TCO-forordningen. Det foreslås også, at ministeriet overvejer at indsætte krav om indhentelse af retskendelse forud for påbud om fjernelse af indhold.
Instituttet anbefaler, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen etablerer et uafhængigt nævn med en dommer som formand, der af egen drift kan vurdere konkrete og principielle sager om indhold, og som borgere har klageadgang til.
Instituttet anbefaler bl.a., at Justitsministeriet foretager en udførlig vurdering af proportionaliteten og nødvendigheden af, om straffelovens § 136, stk. 3, skal bevares. Instituttet anbefaler også, at regeringen afsøger andre løsninger på negativ social kontrol og parallelsamfund uden at indføre yderligere indskrænkninger i personers ytrings- og religionsfrihed.
Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet foretager en grundlæggende revision af udkastet til vejledning for at sikre, at det står klart for potentielle whistleblowere, hvilke rettigheder og hvilken beskyttelse de har i medfør af whistleblowerloven
Instituttet finder det positivt, at lovudkastet sætter fokus på det demokratiske problem i, at personer afholder sig fra at ytre sig i den offentlige debat pga. den hårde tone, men at straf ikke kan stå alene, og instituttet anbefaler bl.a. en national handlingsplan om digital dannelse.
Institut for Menneskerettigheder finder det særdeles positivt, at Justitsministeriet med lovudkastet sikrer, at personer med handicap får samme beskyttelse som personer, der udsættes for hadefulde ytringer på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.
Både videreførelse af foreninger i strid med forbud og domme kan sanktioneres, men det er to forskellige forhold, der burde have været selvstændigt behandlet.
Høring over lovforslag om offentlighedsloven (Ophævelse af bestemmelser, som friholder kalenderføring, ministerbetjening og dokumenter udvekslet mellem ministre og folketingsmedlemmer fra at være omfattet af retten til aktindsigt).
