Hadforbrydelser

Hadforbrydelser er den alvorligste form for diskrimination. Derfor skal lovgivning om hadforbrydelser håndhæves effektivt, så ofre for hadforbrydelser ikke mister tillid til retssystemet.

Hadforbrydelser er motiveret af fordomme og had på grund af offerets tilhørsforhold til en bestemt gruppe. Det kan for eksempel være offerets religion, etnicitet, seksuelle orientering eller handicap.

I den danske straffelov bliver det anset som en strafskærpende omstændighed, hvis den strafbare handling har baggrund i offerets tilhørsforhold til en bestemt gruppe. 

Mange hadforbrydelser bliver ikke anmeldt til politiet. Der er derfor et stort mørketal, når vi taler om hadforbrydelser i Danmark. Det skyldes blandt andet, at ofre ikke har tillid til, at anmeldelsen bliver taget seriøst eller efterforsket. Mange anmeldte mulige hadforbrydelser bliver desuden ofte behandlet som almindelige straffesager og ikke som hadforbrydelser.
 

Anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
 

  • Regeringen udarbejder en national handlingsplan til forebyggelse og bekæmpelse af racisme, hadforbrydelser og hadefulde ytringer, der har baggrund i andres etniske oprindelse, tro og religion, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.
     
  • Politi, anklagemyndighed og domstole sikrer, at der dømmes for hadforbrydelser, når forbrydelsen helt såvel som delvist har baggrund i de beskyttede grunde i straffelovens § 81, nr. 6. 
     
  • Rigspolitiet får pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når en forurettet anmelder en sag som en hadforbrydelse.