Vores internationale arbejde
Vores internationale årsrapport 2022
I årsrapporten for vores internationale arbejde præsenterer vi nogle af de resultater, vi, i samarbejde med vores partnere, har bidraget til i 2022.
Læs mere om vores internationale arbejde
Du kan læse mere om vores internationale arbejde på vores engelske hjemmeside, hvor du finder rapporter, værktøjer, kurser, resultater, beskrivelser af vores igangværende projekter og meget mere.
Vores strategiske fokusområder
Erhverv
Vi bidrager til udvikling og implementering af nationale handlingsplaner, redskaber og andre tiltag for menneskerettigheder og erhverv.
Vi arbejder for, at den finansielle sektor i højere grad understøtter respekt for menneskerettighederne.
Vi bidrager til, at den grønne omstilling ikke sker på bekostning af menneskerettighederne.
Bæredygtig udvikling
Vi bidrager til at sikre, at monitoreringen af menneskerettighederne bruges til at fremskynde bæredygtig udvikling med fokus på de mest udsatte grupper.
Vi hjælper myndigheder og andre nationale menneskerettighedsinstitutioner med at basere deres strategier for bæredygtig udvikling på menneskerettighederne.
Teknologi
Vi udvikler analyser og redskaber, som afdækker og adresserer menneskeretlige risici ved virksomheders digitale aktiviteter.
I samarbejde med nationale menneskerettighedsinstititoner, investorer, stater og andre aktører arbejder vi for at sikre, at brug af digitale løsninger ikke krænker menneskerettighederne.
Demokrati og retssikkerhed
I flere lande verden bidrager vi til at klæde statsinstitutioner på til at opretholde retsstatens grundlæggende principper.
Her arbejder vi
Læs også mere om de enkelte lande, vi arbejder i på vores engelske hjemmeside.
Instituttets samarbejde med statsaktører i andre lande
Igennem FN-systemet har alle medlemslande forpligtet sig til at have en uafhængig national menneskerettighedsinstitution – en såkaldt NHRI (National Human Rights Institution). Institut for Menneskerettigheder er Danmarks NHRI og vi er derfor en del af et stort internationalt netværk af institutioner, der ligesom os arbejder for at styrke menneskerettighedssystemet i deres lande.