Instituttet vurderer, at der er risiko for, at der logges for mange oplysninger om for mange mennesker og anbefaler, at logning begrænses mere, end Justitsministeriet i lovudkastet lægger op til.
Instituttet finder det positivt, at vejledningen grundigt behandler de databeskyttelsesretlige risici, der opstår ved myndigheders brug af kunstig intelligens. Instituttet anbefaler imidlertid, at Justitsministeriet og Digitaliseringsministeriet i samarbejde med Datatilsynet udarbejder en vejledning, som også fokuserer på de øvrige rettigheds- og retssikkerhedsmæssige udfordringer ved kunstig intelligens, som instituttet tidligere har påpeget.
Instituttet anser det for væsentligt, at der bliver indsamlet data om de bestemmelser i den sociale lovgivning, som danner grundlag for væsentlige afgørelser om borgernes liv. Instituttet anbefaler derfor, at afgørelser om forlænget genbehandlingsfrist i anbringelsessager og tilbud om støtteperson til anbragte børns forældre også indberettes.
Instituttet har en række anbefalinger til reguleringen af National Genom Center, herunder til etableringen af centret og til sundhedsministerens beføjelse til at fastsætte pligt for andre myndigheder til at give oplysninger til centret.
Instituttet anbefaler, at pligten til at meddele den registrerede om behandling af oplysninger ikke begrænses af hensyn til den registrerede selv, og at ansvarsgrundlaget skærpes til et præsumptionsansvar (culpa med omvendt bevisbyrde).
Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet undlader at forlænge opbevaringen af dna-profiler og fingeraftryk m.v. for personer, hvor der er sket frifindelse,
afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår.
Instituttet anbefaler, at ministeriet i bekendtgørelsen fastsætter et udgangspunkt for, hvor hyppigt politiet kan føre tilsyn. Instituttet anbefaler også, at ministeriet tilføjer konkrete betingelser for optrapning af tilsynets hyppighed, såfremt en mulighed for en sådan optrapning tilføjes.
Instituttet anbefaler en begrænsning i adgangen til at fastsætte særvilkår om økonomisk kontrol, og at det bliver tydeligt, hvornår børn/unge har en utryghedsskabende adfærd.
Instituttet anbefaler, at ytringer fremsat i lukkede kredse ikke længere omfattes, og at henvisningen til udlændinge, der "på anden måde udbedrer en religion eller tro", udgår af bestemmelsen.
Instituttet anbefaler, at ministeriet præciserer lovudkastets bemærkninger, så det tydeliggøres, at også deling eller offentliggørelse af videoer, lydspor eller andre billeder end nøgenbilleder, kan udgøre digitale seksuelle krænkelser. Instituttet bemærker desuden, at en vurdering af de ligestillingsmæssige konsekvenser udestår i de almindelige bemærkninger til lovudkastet.
Ministeriet lægger op til at fortsætte generel og udifferentieret logning i næsten 10 måneder. Instituttet har svært ved at se, hvordan perioden er afgrænset til det strengt nødvendige, og hvordan der ikke er tale om systematisk logning.
Instituttet anbefaler, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen etablerer et uafhængigt nævn med en dommer som formand, der af egen drift kan vurdere konkrete og principielle sager om indhold, og som borgere har klageadgang til.
Instituttet anbefaler, at det kun er klart ulovligt indhold, som er omfattet af de foreslåede regler om at fjerne, blokere eller fastholde anmeldt indhold inden for en vis tidsfrist. Instituttet anbefaler bl.a. også, at der etableres et uafhængigt dansk nævn med en
dommer som formand, der af egen drift kan vurdere konkrete og principielle sager om indhold, og som borgere har klageadgang til.
Instituttet finder det positivt, at der med lovudkastet indføres et forbud i forskelsbehandlingsloven mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder i forbindelse med indlevering, indsendelse, uploading eller indtastning af jobansøgning. Det er instituttets vurdering, at lovudkastet kan være med til at forebygge forskelsbehandling på grund af alder i ansættelsessituationer.
Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet evaluerer den hidtidige indsamling og anvendelse af ANPG-oplysninger og godtgør det intensiverede indgreb i retten til privatliv og databeskyttelse ved den udvidede adgang til at anvende ANPG – inden der sker en eventuel udvidelse af politiets beføjelser til at anvende ANPG.
Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet foretager en grundlæggende revision af udkastet til vejledning for at sikre, at det står klart for potentielle whistleblowere, hvilke rettigheder og hvilken beskyttelse de har i medfør af whistleblowerloven
Lovudkastets afsnit om generel og udifferentieret logning og politiets adgang til loggede oplysninger skal efter instituttets opfattelse ændres for at overholde EU-retten
Instituttet anbefaler, at Indenrigs- og Boligministeriet fastsætter skærpede krav til, hvornår kommunen kan pålægge nuværende eller tidligere arbejdsgivere at give oplysninger om en ansats bopælsforhold.
Instituttet anbefaler, at Digitaliseringsstyrelsen i Grønland i beslutningsforslaget uddyber, hvilke muligheder værger har for at repræsentere personer under værgemål ved anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger.
Instituttet ser frem at modtage Justitsministeriets skitse til de kommende regler og står til rådighed for drøftelser om de kommende reglers udformning.
Institut for Menneskerettigheder har afgivet høringssvar om Kommissionens hvidbog om kunstig intelligens og henvist til sin igangværende analyse om temaet.
Instituttet anbefaler blandt andet, at der redegøres nærmere for databeskyttelseslovgivningen og for den vurdering, der skal foretages ved udlevering af materiale, som er afleveret af en privat aktør.
Instituttet mener, at der er tale om væsentlige indgreb og anbefaler en række ændringer i lovudkastet, blandt andet, at politiet skal indhente retskendelse, når de som et led i tilsynet med den dømte vil have adgang til dennes hjem, computer og telefon m.v.
