Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, aktiv socialpolitik, arbejdsløshedsforsikring og forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Instituttet finder det positivt, at der med lovudkastet indføres et forbud i forskelsbehandlingsloven mod, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af deres alder i forbindelse med indlevering, indsendelse, uploading eller indtastning af jobansøgning. Det er instituttets vurdering, at lovudkastet kan være med til at forebygge forskelsbehandling på grund af alder i ansættelsessituationer.