Politiets brug af ansigtsgenkendelse mangler klar lovhjemmel
Når danskere færdes i det offentlige rum eller samles til demonstrationer, kan de blive identificeret gennem teknologier med ansigtsgenkendelse, som politiet har mulighed for at anvende.
Men hverken politiloven eller retsplejeloven indeholder i dag klare regler om, hvordan og hvornår politiet må bruge ansigtsgenkendelse på offentlige steder, viser ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder.
”Der mangler klar lovhjemmel til politiets brug af ansigtsgenkendelse. Det er betænkeligt, fordi ansigtsgenkendelse griber ind i retten til privatliv og kan have konsekvenser for ytrings- og forsamlingsfriheden. Derfor bør Folketinget lave tydelige regler for området,” siger Marya Akhtar, juridisk chef på Institut for Menneskerettigheder.
Det kan lægge en dæmper på folks lyst til at deltage i for eksempel offentlige møder eller demonstrationer, hvis de samtidig billedidentificeres af politiet.
Ansigtsgenkendelse er et kraftfuldt værktøj, og derfor er det vigtigt, at det bruges med omhu og indenfor menneskerettens rammer.
Derfor bør brugen af ansigtsgenkendelse på offentlige steder ifølge Institut for Menneskerettigheder kun bruges, når det er strengt nødvendigt og står mål med alvoren af den kriminalitet, der efterforskes.
”Ansigtsgenkendelse er et kraftfuldt værktøj, og derfor er det vigtigt, at det bruges med omhu, indenfor menneskerettens rammer og aldrig uden at være ledsaget af effektive retsgarantier, som vi kender fra andre områder,” siger Marya Akhtar.
Politiet bør for eksempel ikke kunne bruge ansigtsgenkendelse uden en retskendelse. Og så er et effektivt tilsyn og klageadgang afgørende for at beskytte borgere, der er blevet genstand for ansigtsgenkendelse.
EU’s nye forordning om kunstig intelligens regulerer i et vist omfang også brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum til kriminalitetsbekæmpelse. Denne del af EU-forordningen er omfattet af det danske retsforbehold og kommer ikke til at gælde i Danmark.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Politiets brug af ansigtsgenkendelse sker på baggrund af klar og præcis hjemmel i politilov og retsplejelov.
- Politiets brug af ansigtsgenkendelse på offentlige steder begrænses til situationer, hvor det er strengt nødvendigt og står mål med kriminalitetens alvor.
- Politiets brug af ansigtsgenkendelse ledsages af retskendelse, et effektivt tilsyn og klageadgang for berørte borgere.