Hænder på tastatur

Digitalisering og kunstig intelligens

Digitalisering og kunstig intelligens skal anvendes med respekt for borgernes retssikkerhed og rettigheder.

Regeringens nye digitaliseringsstrategi lægger op til, at Danmark skal gå forrest med brug af kunstig intelligens. Anvendelsen af kunstig intelligens indebærer, at algoritmiske modeller anvender store mængder data til selv at ”lære” at analysere opgaver og finde løsninger.

Politiet har for eksempel mulighed for at anvende kunstig intelligens til ansigtsgenkendelse af danskere, som færdes i det offentlige rum eller samles til demonstrationer. Der er endnu ikke fastsat klare regler i politi- og retsplejeloven om, hvordan og hvornår politiet må bruge ansigtsgenkendelse på offentlige steder. 

Kunstig intelligens kan også bruges i offentlige myndigheders sagsbehandling, for eksempel når de skal træffe afgørelser om ydelser, indsatser eller sanktioner over for borgere. Når kunstig intelligens samler og analyserer store mængder data om borgerne, kan det være vanskeligt for både myndigheder og borgere at have fuldt overblik over, hvilke data der er indsamlet, og hvordan de anvendes.

EU’s kommende AI-forordning stiller blandt andet krav om, at der etableres en national tilsynsmyndighed, som fører tilsyn med systemer, der anvender kunstig intelligens. 
Tilsynsmyndigheden skal være uafhængig og besidde den nødvendige juridiske og tekniske ekspertise. Et effektivt og velfungerende tilsyn med offentlige myndigheders brug af kunstig intelligens kræver desuden et nært samarbejde med de øvrige eksisterende tilsynsinstanser.

Digitaliseringen af den offentlige sektor har betydet, at digital selvbetjening i vidt omfang er blevet obligatorisk for borgerne. Det kan gøre myndighedernes sagsbehandling mere ensartet og effektiv. De seneste år har dog vist, at digitalisering i en række tilfælde har resulteret i rettighedstab for borgerne.

Undersøgelser fra henholdsvis Institut for Menneskerettigheder og Algoritmer, Data og Demokrati (ADD) viser, at det blandt andet skyldes, at myndighederne i mange tilfælde ikke lever op til forvaltningslovens krav, når de digitaliserer. Myndighederne anvender desuden ofte et sprog, som borgerne ikke forstår.

Når myndighederne ikke tænker forvaltningslovens grundlæggende rettigheder ind i deres digitalisering, er der blandt andet risiko for, at borgene opgiver at få de ydelser, som de har ret til.

Indhold på siden