Flygtninge og udlændinge
Danmark skal sikre, at alle udlændinge, der kommer til Danmark, behandles i overensstemmelse med menneskerettighederne.
Danmarks stramme udlændingelovgivning sætter flygtninges og udlændinges menneskerettigheder under pres, fordi lovgivningen på flere punkter går til grænsen af Danmarks menneskeretlige forpligtelser.
Retssikkerheden for udlændinge og flygtninge er også udfordret, fordi komplekse regler gør det vanskeligt for de berørte personer og for fagpersoner at forstå og følge lovgivningen, som løbende ændres.
Afviste asylansøgere, personer på tålt ophold og tidligere flygtninge, der har fået inddraget deres opholdstilladelse, er særligt ramt. Siden 2019 har omkring 160 syriske flygtninge mistet deres opholdstilladelse i Danmark. I marts 2023 var der samtidig 545 afviste asylansøgere fra en række forskellige lande i udsendelsesposition. De er forpligtet til at forlade Danmark, og myndighederne har ret til at eksekvere udrejsen, så længe menneskerettighederne bliver overholdt.
Regeringen har derudover en ambition om at flytte Danmarks ansvar for asylansøgere til et land uden for Europa. Selvom det er muligt inden for rammerne af menneskeretten at etablere et modtagecenter uden for Europa, vil det underminere principper om solidaritet og fordeling af ansvar for flygtninges beskyttelse.
Indhold på siden
- Regeringen sikrer, at menneskerettighederne efterleves, hvis asylansøgere overføres til et tredjeland.
- Hjemrejsestyrelsen og politiet løbende sikrer, at administrativ frihedsberøvelse af afviste asylansøgere kun sker og opretholdes, hvis myndighederne konkret vurderer, at frihedsberøvelsen er nødvendig.
- Udlændingemyndighederne sikrer en grundig menneskeretlig vurdering og højner retssikkerheden i sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af flygtninges opholdstilladelse.
Vores
vigtigste
anbefalinger
Redaktion afsluttet 1. marts 2024
Asylbehandling og beskyttelse i Europa
Den danske regering har siden 2018 år arbejdet på at oprette et modtagecenter udenfor Europas grænser. Asylansøgere skal ifølge modellen overføres fra Danmark til modtagecenteret for at få behandlet deres asylsag. Hvis de opnår asyl, kan de efterfølgende få beskyttelse i det pågældende land. I 2021 vedtog Folketinget loven, som gør det muligt efter dansk ret at overføre asylansøgere til et sikkert tredjeland.
EU-Kommissionen har understreget, at modellen ikke er mulig under de eksisterende EU-regler, mens Den Afrikanske Union kalder lovændringen ”totalt uacceptabel”.
Europarådets Menneskerettighedskommissær har efter sit besøg i Danmark i maj-juni 2023 kritiseret den danske model om at overføre asylansøgere til et tredjeland for at være usolidarisk. Menneskerettighedskommissæren opfordrer Danmark til at droppe planerne.
Der er også en række udeståender i loven. Det fremgår ikke, hvilke retsgarantier der skal være til stede i tredjelandet; hvem der kan undtages fra at blive overført fra Danmark; hvilken beskyttelse flygtninge vil modtage i tredjelandet; eller om Danmark skal udøve jurisdiktion i tredjelandet.
Selvom det er muligt at etablere et modtagecenter i et tredjeland inden for rammerne af menneskeretten, underminerer det principperne om solidaritet og ansvarsfordeling for flygtninges beskyttelse. Samtidig stiller menneskeretten en række krav, som skal overholdes i praksis. Hvad Danmark konkret er forpligtet til, afhænger af det pågældendes lands asylsystem, og hvilke rettigheder flygtninge er sikret i landet.
Den daværende regering forhandlede med Rwanda i 2022. Den nye regering har som mål, at et modtagecenter etableres af EU eller i samarbejde med andre lande. Statsministeren oplyste i 2022 på et pressemøde, at det stadig kan ende med dansk enegang på området.
Der er endnu ikke indgået nogen aftale med et andet land om et modtagecenter.
Frihedsberøvelse af afviste asylansøgere
Afviste asylansøgere kan i Danmark blive frihedsberøvet for at motivere dem til at rejse til deres hjemland. De såkaldte administrative frihedsberøvelser iværksættes af myndighederne som såkaldt motivationsfremmende foranstaltning og skyldes ikke strafferetlige forhold. Der blev i løbet af 2022 foretaget 450 administrative frihedsberøvelser i Udlændingecenter Ellebæk. Ifølge Europarådets Torturkomité er vilkårene i centrene fængselslignende.
De afviste asylansøgere i centrene kan opleve begrænsninger på at komme ud i frisk luft, bruge mobiltelefon og få adgang til internet. Personalet er fængselsbetjente, og ligesom i danske fængsler bliver strafcelle – isolation – anvendt som sanktion.
I 2023 blev der i alt ikendt 28 ubetingede anbringelser i strafcelle for personer i Udlændingecenter Ellebæk. Heraf havde 23 en varighed på 1-14 dage, mens fem havde en varighed på 15 dage og derover.
Frihedsberøvelse af afviste asylansøgere er meget indgribende for de berørte og deres familier, og der gælder en række menneskeretlige krav, som skal være opfyldt, før det er muligt at frihedsberøve afviste asylansøgere.
Hjemrejsestyrelsen skal i samarbejde med politiet blandt andet løbende vurdere, om det er realistisk at udsende pågældende, og dokumentere, at der er taget aktive skridt og udvist handlekraft for at få vedkommende udsendt.
Inddragelse af flygtninges opholdstilladelse
I løbet af de senere år har udlændingemyndighederne systematisk vurderet, om visse grupper af flygtninge, særligt fra Syrien, fortsat har krav på beskyttelse.
Udlændingemyndighedernes praksis er en udløber af det såkaldte paradigmeskifte på flygtninge- og udlændingeområdet, der oprindeligt blev vedtaget af Folketinget i 2015 med indførslen af en ny kategori af flygtninge (§ 7, stk. 3), som får beskyttelse efter de generelle forhold i hjemlandet.
Paradigmeskiftet henviser også til en lovændring i 2019, hvorefter alle flygtninges ophold i Danmark er af midlertidig karakter. Myndighederne skal derefter inddrage flygtninges opholdstilladelse, medmindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, særligt retten til respekt for privat- eller familieliv.
Siden 2019 har 158 syriske flygtninge mistet deres opholdstilladelse endeligt. Udlændingemyndighederne har vurderet, at forholdene i flere områder af Syrien (Damaskus, Rif Damaskus og Latakia) ikke længere berettiger til midlertidig beskyttelsesstatus alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Udlændingestyrelsen har samtidig vurderet, at provinsen Tartous også er sikker, men Flygtningenævnet har endnu ikke taget stilling.
Udlændingestyrelsens menneskeretlige vurdering i sager om voksne børn og børns selvstændige tilknytning er ifølge Institut for Menneskerettigheder problematisk.
Derudover sikrer den nuværende procedure i sager om inddragelse ikke en samlet vurdering af familiens tilknytning til Danmark, når sagen vurderes i 2. instans, selvom det er nødvendigt for at foretage en konkret vurdering.
Flygtningenævnet anerkender kritikken og lægger op til, at det bør overvejes at samle kompetencen til at behandle sagerne i nævnet. Udlændinge- og Integrationsministeriet er blevet gjort opmærksom på problemstillingen, da det kræver en ændring af udlændingeloven.
Selve inddragelsesprocessen og den lange sagsbehandlingstid har også store konsekvenser for de berørte flygtninge. Desuden er vejledningen på en række områder mangelfuld, og partshøringen er utilstrækkelig.
Danske og internationale tiltag i 2023
Kommissær kritiserer dansk asylmodel
Europarådets menneskerettighedskommissær undersøgte under sit besøg i Danmark i foråret 2023 forholdene for flygtninge og migranter.
Kommissærens rapport rejser kritik af den danske model om at overføre asylansøgere til et andet land og den danske praksis for inddragelse af opholdstilladelser for særligt syriske flygtninge, som ikke kan hjemsendes.
Ifølge kommissæren mangler Danmark at tage et solidarisk europæisk ansvar, når det handler om overførsel af asylansøgere. Danmark tager heller ikke nok hensyn til konsekvenserne for flygtninge og deres familiemedlemmer, hvis opholdstilladelse er blevet inddraget.
Principielle afgørelser i 2023
Britisk højesteret afviser modtagecenter i Rwanda
Den britiske højesteret afsagde 15. november 2023 dom i en sag om overførsel af asylansøgere til Rwanda. Ifølge den britiske højesteret er der risiko for, at Rwanda vil sende asylansøgere retur til deres hjemlande uden at tage tilstrækkeligt hensyn til princippet om non-refoulement, der beskytter flygtninge mod at blive sendt tilbage til tortur som beskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3. Derfor vil den britiske model om at sende asylansøgere til et modtagecenter i Rwanda ikke kunne lade sig gøre indenfor rammerne af Storbritanniens internationale forpligtelser.
Flygtningenævn vurderer ny syrisk provins sikker
I marts 2023 vurderede Flygtningenævnet i to prøvesager, at provinsen Latakia i Syrien ikke længere er præget af krigstilstand, og derfor kan asylansøgere ikke længere få asyl, hvis de er fra Latakia og frygter de generelle forhold. Samtidig betyder det, at syriske flygtninge fra Latakia, der tidligere har fået opholdstilladelse som følge af de generelle forhold, nu risikerer at miste deres opholdstilladelse.
Piger og kvinder fra Afghanistan kan få asyl i Danmark
Flygtningenævnet besluttede i januar 2023 at ændre praksis for kvinder fra Afghanistan som følge af udviklingen af sikkerhedssituationen i landet. Nævnet besluttede, at kvinder og piger fra Afghanistan fremadrettet er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsflygtninge) med henvisning til deres køn.
Seneste nyt om rettigheder for flygtninge og udlændinge
-
NyhedAfgørelserne bekræfter, at Menneskerettighedsdomstolen ikke vil gå imod nationale domstole, hvis de har været grundige i deres vurdering af de menneskeretlige perspektiver i udvisningssager.
-
NyhedMenneskerettighedsdomstolen i Strasbourg skal vurdere, om Danmark krænkede menneskerettighederne ved at fængsle en rumæner for at tigge på gaden. Sagen får opbakning fra europæisk sammenslutning af menneskerettighedsinstitutioner.
-
NyhedInstitut for Menneskerettigheder udgiver 15. juni bogen ’Menneskerettigheder i modvind’, der tager afsæt i aktuelle menneskeretlige dilemmaer og globale megatrends.
Udgivelser om rettigheder for flygtninge og udlændinge
-
PublikationUdgivelseHøje krav til dokumentation af vold fastholder kvinder i voldelige ægteskaber. Det viser rapport fra Institut for Menneskerettigheder.
-
PublikationUdgivelseDanmarks nationale strategi for inklusion af romaer er blandt de mest ukonkrete og uambitiøse romastrategier i EU og lever ikke op til minimumsforpligtelserne i EU’s strategiske ramme for romaers ligestilling.